etjob.dk
København kommune Handicaphjælper

Aflaster til 14-årig pige med særlige behov i Brønshøj

Er du på udkig efter et meningsfuldt deltids-, studie- eller flexjob? Brænder du for at gøre en forskel i et enkelt barns hverdag gennem nærvær, træning og omsorg? Så er dette jobbet for dig! 
ca. 5-15 timer om ugen på hverdage og i weekender

Mød en helt særlig pige

Vi leder efter en omsorgsfuld aflaster til en dejlig 14-årig pige med Rett syndrom og en kompleks epilepsiform. Hun har brug for hjælp i hverdagen, da hun ikke er mobil og ikke har talesprog – derfor er det vigtigt, at du kan møde hende med nærvær, ro og evnen til at aflæse hendes behov.

Til gengæld får du lov til at lære en utrolig glad, kærlig og charmerende pige at kende. Hun elsker musik, sang, gåture og små træningsaktiviteter – og ikke mindst at hygge sig i godt selskab, både med børn og voksne. Hun blomstrer i samvær med mennesker, der ser hende for den fantastiske person, hun er.

Familien bor i et hyggeligt hus i Brønshøj tæt ved Vanløse og glæder sig til at byde dig varmt velkommen i deres hjem.

Vi leder efter dig, som…

  • Møder livet med et smil og spreder god energi omkring dig
  • Er rolig, empatisk og nærværende
  • Har lyst til at lære og engagere dig i arbejdet med en pige, der har brug for både støtte, struktur og masser af omsorg
  • Ikke nødvendigvis har erfaring fra handicapområdet – det vigtigste er dit hjerte og din tilgang. Men erfaring er et plus.
  • Er ikke-ryger

Vi tilbyder dig…

  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel i en families hverdag
  • Et stærkt samarbejde med forældre og team
  • Løn i henhold til gældende overenskomst med FOA
  • Personlig og faglig udvikling
  • En fleksibel vagtplan med 1-2 vagter om ugen – enten på hverdagsaftener eller i weekenden

Ansøgning og kontakt

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jessica Marion Carstensen på mail jessica.carstensenxrowlandaliciabrownmhernandez@kennedy.dkoliviadanmark.dkmcdaniel.dk

Ansøgningen skal sendes igennem linket, ansøgninger sendt på mail bliver ikke godkendt.

Vi ser frem til at høre fra dig.