etjob.dk
Aalborg kommune Omsorgsmedhjælper

Afløser til Botilbud Vester Hassing - Weekend & Nat

Botilbuddet Vester Hassing er hjem for 30 voksne mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Alle der bor her, har behov for hjælp og støtte til alle dagligdagens gøremål. Det understøtter vi på en måde, som sætter selvstændighed og livskvalitet højt. Vores kerneopgave er, at vi sætter mennesket først – gennem handlekraft, partnerskaber, forenkling og dialog.

Vi søger:
Faste afløsere der kan arbejde i gennemsnit hver anden weekend.

Timelønnede afløsere til akut opståede arbejdstider.

Afløsere der kan arbejde om natten.

For at kunne møde til tiden i weekender og på helligdage, er det en nødvendighed, at du har kørekort og bil, eller bor i cykle-/ gåafstand.

Hvad indebærer jobbet?
Du vil hjælpe, støtte og guide med sociale relationer, praktiske opgaver samt personlig pleje, samtidig med at du støtter borgernes selvstændighed og selvbestemmelse. Din rolle er at sikre, at alle føler sig betydningsfulde i eget og andres liv.

Vi søger dig, der:

  • Er mødestabil og pålidelig.
  • Står stærkt i dig selv.
  • Kommunikerer konstruktivt og med tillid og tiltro til andre.
  • Er god til at indgå i relation med mange forskellige mennesker.
  • Har flair for IT og dokumentation.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra social/handicapområdet, men det er ikke et krav.

Hvad kan du forvente hos os?

  • Et botilbud med stort fokus på borgernes initiativ og glæde.
  • Et hjælpsomt og godt kollegialt miljø.
  • Grundig oplæring gennem kollegial støtte og e-learning.

Arbejdstider og ansøgning:
Varierende timetal.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Vi ser frem til at læse en motiveret ansøgning, hvor du fortæller kort om dig selv, hvad du søger, og din motivation for at søge jobbet.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte assisterende leder Rikke Cassøe Jørgensen på telefon 2520 0228.

Forud for ansættelse, indhenter vi straffeattest og reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere