Afløsere søges til Løvdalen Plejecenter - Halsnæs Kommune
Søger du gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø, hvor vi står sammen om at skabe gode dage for hinanden? Så er denne stilling måske lige dig. Vi er en afdeling på Løvdalen bestående af 4 mindre enheder, som lige nu søger afløsere, som måske kender til faget i forvejen eller har en særlig interesse i at lære det bedre at kende, måske i forbindelse med fremtidig uddannelse inden for faget.
Sammen skaber vi gode dage. Det gør vi ved at sikre et fast team omkring beboerne. Ved at værne om det gode og hyggelige måltid. Ved at skabe hjemlige og hyggelige rammer. Ved at sikre mulighed for bevægelse og aktiviteter og understøtte venskaber. Og ved at passe godt på hinanden som kollegaer. Vil du være med til dette, så søger vi dig, som værdsætter at yde pleje og omsorg til beboere på plejecentre og til borgere på midlertidige pladser, og som har en hjertevarm tilgang til det at gøre en forskel for beboernes hverdag og din og dine kollegaers arbejdsdag.
På Løvdalen Plejecenter vil du opleve nærværende kolleger og en ledelse, som sammen med dig ønsker at sikre en god hverdag for beboerne, hvor både beboere og deres familie kan være trygge. Vi har en arbejdsplads, som vi er stolte af, hvor vi løfter i flok og vi sætter arbejdsmiljøet og flexibiliteten højt på dagsordenen. Du vil hos os derfor altid opleve at blive lyttet til og opleve, at vi står til rådighed.
Vi søger:
Vi søger afløsere til alle vagtlag og her særligt aften, nat og weekendvagter. Om dagen i weekenden arbejder vi fra kl. 07.00-13.00 eller 07.00-15.00. Aftenvagterne har mødetid 15-23 eller 16-22 og nattevagterne har mødetid 23-07. Som afløser byder man ind på de ledige vagter man ønsker. Altså er stillingen også mulig som et bijob eller et job ved siden af uddannelse. Det er et krav, at du kan tale og skrive dansk samt kan fremvise en ren straffeattest.
Opgaverne er mangeartede, men overordnet kan nævnes:
- Pleje og omsorg af centerets beboere.
- Fokus på det gode og hyggelige måltid.
- Fokus på at skabe hjemlige og hyggelige rammer.
- Hygge, aktiviteter og fælles arrangementer.
- Den aktiverende tilgang.
- Dokumentation.
- Kontakt med beboernes familier og venner.
Vi er optaget af, at du får:
- En grundig og individuel tilrettelagt introduktion med en mentor og løbende opfølgningssamtaler. Introduktionen er både i afdelingen og med undervisning.
- Du bliver en del af en engageret og faglig stærk kollegagruppe på Løvdalen, hvor du altid kan finde sparring, hjælp og støtte.
- Du bliver en del af en kollegagruppe med faglig baggrund som social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, køkkenmedhjælpere og sygeplejersker. Vi har alle noget vigtigt at bidrage med, og vi kommer alle til orde.
- Fleksibilitet i arbejdets tilrettelæggelse og tid til fælles sparring med de øvrige kollegaer.
Vi er smukt placeret kun 20 minutter fra Hillerød og Helsinge.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist den 28. september.
Samtaler afholdes løbende.
Du er velkommen til at kontakte områdeleder Camilla Köcher på telefon 21 26 62 86 og komme til en kop kaffe og en uforpligtende snak.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan se mere om "Livet på Løvdalen" på vores Facebookside.
Om Halsnæs Kommune
Halsnæs er en levende kommune med stærke lokale identiteter og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her lever vi tæt på natur, hav og fjord, som giver mulighed for aktive oplevelser for borgere, besøgende og ansatte.
Halsnæs Kommune er en moderne og rummelig arbejdsplads i bevægelse. Vores tre værdier: redelighed, mulighed og helhed er vores fundament. I Halsnæs Kommune får du cirka 3.000 kollegaer fordelt over hele kommunen. Vi har en ambition om, at Halsnæs Kommune skal være et sted, du gerne vil arbejde – uanset hvilken faglighed, du kommer med. Vi sætter barren højt og gør os hver dag umage med at skabe de bedste forudsætninger for, at medarbejderne trives og leverer service og velfærd af høj kvalitet.
Du kan læse mere om Halsnæs Kommune på vores hjemmeside eller på vores LinkedIn-profil.