Aktuar til Pensionsafkastbeskatning i Skattestyrelsen, Fredericia
Har du en baggrund som aktuar, hvor du har lyst til at bygge skattetekniske kompetencer ovenpå? Har du lyst til at dele ud af din viden om pension, og samtidig være parat til at anskue området fra en juridisk vinkel? Kan du se dig selv behandle store og komplekse sager indenfor pensionsområdet? Så er du måske vores nye kollega til pensionsafkastbeskatning i Fredericia?
Velkommen hos Persondata 11
I Persondata 11 brænder vi for pensionsområdet. Vi er en gruppe af forskellige faglige profiler og arbejdsmæssige erfaringer, men fælles for os er, at vi elsker en hverdag fyldt med komplekse problemstillinger, gode udviklingsmuligheder og at løse en samfundsmæssig vigtig opgave.
Vores kerneopgave er at kontrollere pensionsinstitutters pensionsafkastbeskatning (PAL) på institutniveau. Vi navigerer i krydsfeltet mellem de aktuar-/regnskabsmæssige, selskabsretlige og de skatteretlige aspekter. Herunder arbejder vi med skattemæssige kontrol af de pensionsmæssige hensættelser, lempelse for udenlandsk betalte skatter, sikring af at de forsikringsmæssige elementer beskattes korrekt, samt endelig forholdet til selskabsskatteloven.
Vi holder til i Port House i Fredericia, hvor vi sammen med blandt andet to andre pensionsenheder har vores dagligdag i nybyggede rammer med en smuk udsigt til Lillebælt. Her mødes vi på tværs af enhederne til faglige snakke og personaleforeningens sociale arrangementer.
En arbejdsdag hos os
Din arbejdsdag vil primært bestå af kontrolarbejde. Hovedparten af vores arbejde er skrivebordskontroller, hvor vi laver juridisk sagsbehandling af institutternes indberettede PAL-skat. Der vil også et par gange om året være udgående kontrolbesøg i et pensionsinstitut på 1-3 dages varighed.
Arbejdsopgaverne er mange, og du vil særligt komme til at arbejde med skatteretlige drøftelser af bl.a.:
- Skattetekniske beregninger og juridisk sagsfremstilling.
- Livsforsikringshensættelser og de pensionsmæssige hensættelser
- og 2. ordensgrundlaget på pensionsinstitutternes forsikringsordninger
- Krydsfeltet mellem den individuelle PAL-beskatning og den institutpligtige PAL-beskatning
- Skattetekniske analyser af pensionsinstitutternes udbudte forsikringsprodukter
Kildematerialet for vores kontrolarbejde omfatter bl.a. pensionsinstitutternes årsrapporter, selvangivelser, anmeldte tekniske grundlag, solvensrapporter samt materialet, vi modtager fra pensionsinstitutterne. Det daglige arbejde består af den juridiske sagsfremstilling af det modtagne materiale, analyser af pensionsinstitutterne og endeligt sikre de forvaltningsretlige grundprincipper overholdes.
Hvem søger vi?
Vi søger dig, der gerne vil arbejde med sagsfremstillingen på et meget komplekst område. Det vigtige for os er, at du er ambitiøs, selvstændig og at du har lyst til at specialisere dig i pensionsafkastbeskatning.
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som f.eks. cand.act., gerne med flere års erfaring fra pensionsbranchen. Nyuddannede kan ligeledes komme i betragtning.
Særligt leder vi efter en kollega, som:
- Tager initiativ. Du får en selvstændig stilling i en enhed, der er præget af en stor dynamik. Vi har store forventninger til de resultater, vi skal skabe sammen. Du får en grundig oplæring og mulighed for at præge din stilling og være nysgerrig på opgaven. Er du klar på den opgave?
- Er lidt af en nørd. Vi kommer ofte ind på nye problemstillinger, juridiske og økonomiske, og skal derfor nørde ned i nyt stof. Og vi elsker det. Elsker du også at nørde igennem?
- Skriver godt. Du får brug for alle dine kommunikationstalenter, da sagsbehandlingen forudsætter, at du udtrykker dig klart både på skrift og i tale. Således at materialeindkaldelser, notater og afgørelser bliver formuleret korrekt. Måske har du erfaring med at udtrykke dig præcist?
- Kan lide at samarbejde. Vi arbejder i teams af 2-5 personer om hver sag, hvor alle medarbejderne har forskellig faglig baggrund. Måske har du erfaring med at arbejde i tværfaglige teams?
Det får du hos os
I Skattestyrelsen har vi stort fokus på din personlig og faglig udvikling. Men det er også vigtigt at enderne hænger sammen, derfor får du hos os:
- Fleksible arbejdsvilkår. Skatteministeriet lægger vægt på at understøtte fleksible arbejdsvilkår, og rammerne for arbejdstilrettelæggelsen drøftes mellem leder og medarbejder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.
- Gode udviklingsmuligheder. Både fagligt og karrieremæssigt er der gode udviklingsmuligheder i Skattestyrelsen. Såvel ledere som medarbejdere har fokus på sparring, feedback og uddannelse, og gennem Skattestyrelsens egen karriererådgivning er der mulighed for at få råd til, hvordan du tager næste skridt i karrieren hos os.
- Et godt arbejdsmiljø. Vi har fokus på, at den enkelte medarbejder trives på jobbet, og derfor vægter vi trivsel højt. Det gælder både i forhold til planlægning af opgaver, men også det sociale, som der både er fokus på i enhederne, men også på tværs af enhederne og via vores personaleforening.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning, cv, dokumentation for uddannelse, samt yderligere relevant materiale senest d. 18. august 2025 via linket ”Søg stillingen”.
Samtaler bliver afholdt løbende. Der kan blive tale om en anden samtale, samt inddragelse af en person- og logisk analyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Jan Rasmussen på telefon 72 38 84 11.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Tiltrædelse den. 1. oktober 2025 eller snarest muligt.
Dit arbejdssted vil være Vendersgade 74, 7000 Fredericia
Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest.