etjob.dk
Nordfyns kommune Tømrer

Alsidig Håndværker søges til Landbrug Langkærgård

Kan du sætte flueben ved følgende?

  • Du har hænderne skruet rigtigt på
  • Du trives i en varierende hverdag
  • Du er ansvarsfuld og effektiv
  • Du ”elsker bacon” – også levende
  • Du har et godt socialt fællesskab på din ønskeliste

Jobbet:

I et stort landbrug er der brug for at få fixet mange ting. Vi har derfor brug for dig der trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og udfordringer. Du kan både være tømrer, murer, vvs`er, elektriker, vicevært eller måske bare virkelig handy.

Du skal have flair for forskellige håndværksmæssige opgaver. Du behøver ikke at kunne alt, vi skal nok lære dig resten. Du skal eksempelvis:

‣      Deltage i større renoverings/byggeprojekter (støbe gulve, rive ned, bygge op)

‣      Mindre reparationer (skifte vandrør, svejse inventar, service foderanlæg)

‣      Male eller kalke

‣      Vedligeholde udlejningsboliger

I samarbejde med ejer planlægges opgavernes prioritering efter behov. Du vil både skulle samarbejde med andre og løse opgaver selvstændigt.

Vi tilbyder:

‣   Frihed under ansvar

‣   Deltid eller fuldtid

Langkærgård:

Langkærgård ligger ved 5471 Søndersø på Nordfyn. Vi er et familielandbrug.

Vores bedrift består af 1000 årssøer, med fuld produktion af smågrise og slagtegrise på nærliggende ejendomme.

Alle grisene leveres til Danish Crown, under koncepterne UK, Californien og hangris.

Hele vores team mødes hver dag til frokost, hvor der er plads til både hygge og faglig snak. I løbet af året har vi flere sociale arrangementer og fester.

Teamet består både af ungarbejdere, elever og voksne medarbejdere. Alle taler dansk.

Har du spørgsmål til stillingen, kontakt ejer:

Joachim W. Clausen

Tlf. 25460053