etjob.dk
Guldborgsund kommune Ambulancefører

Ambulancebehandler/Paramediciner - Ambulance Sjælland, Nykøbing Falster

Vi søger en ambulancebehandler eller paramediciner – eller dig, der snart afslutter din uddannelse som ambulancebehandlerelev.
Vil du være en del af Område Syd i Ambulance Sjælland? Så er dette din chance!

Om os – Område Syd i Ambulance Sjælland
Ambulance Sjællands Område Syd dækker baserne i:

  • Nykøbing Falster
  • Nørre Alslev
  • Sakskøbing
  • Maribo
  • Nakskov

Området ledes af Lars Christensen og Søren Nielsen, som arbejder tæt sammen med dig og dine kolleger for at skabe en stærk og velfungerende organisation, hvor både faglighed og arbejdsglæde er i fokus.

Hvad kan du forvente?

  • En fast, effektiv DN-vagt i Nykøbing Falster
  • En arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone
  • Tæt samarbejde med ledelsen og fokus på faglig udvikling
  • En kultur med plads til både ambitioner, initiativ og fællesskab

Lyder det som noget for dig?
Hvis du har lyst til at blive en del af et dedikeret personale i Ambulance Sjælland, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er 30. september 2025. Der vil blive afholdt samtaler d. 6. oktober 2025.

Bliv en del af noget større
Præhospitalt Center favner alle regionale ansatte, der arbejder med det præhospitale område. Det inkluderer Befordringsservice; AMK-vagtcentral; Ambulance Sjælland; Kvalitet, Uddannelse og Beredskab; Administrationen samt den præhospitale forskningsenhed.

Når du arbejder i Præhospitalt Center, indgår du i et team af dygtige og passionerede kolleger. Du får en hverdag, hvor flere forskellige fagligheder arbejder for et stærkt regionalt akutberedskab – heriblandt læger, sygeplejersker, ambulancefolk og patienttransport-reddere, forskere, dispatchere samt befordringskonsulenter. Sammen skaber vi et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø med fokus på arbejdsglæde og psykologisk tryghed.

Vores vigtigste opgave er at sikre Region Sjælland professionel præhospital kvalitet inden for akutberedskab, befordring og uddannelse – i et innovativt og anerkendende perspektiv med borgeren i centrum.

Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook- og LinkedIn-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.