Anlægsgartnermedarbejder hos Tolstrup A/S i Fredericia
Tolstrup A/S søger en alsidig og engageret medarbejder til vores afdeling i Fredericia.
Du skal kunne trives med et arbejde, hvor både opgaver, kunder og samarbejdsform varierer. Hos os får du mulighed for at prøve kræfter med lidt af hvert inden for både det anlægsprægede arbejde samt mere driftsorienterede ad hoc opgaver.
Vi leder efter dig, der med sikker hånd, kan betjene minigraver, kompakttraktor og lignende anlægsmaskiner, og som samtidig kan holde motivationen høj, når opgaven kræver, at det er “rugbrødsmotoren”, der driver arbejdet – fx med håndværktøj, rygsprøjte, motorsav eller andet.
Om opgaverne
- Betjening af maskiner, fx minigraver, minilæsser, traktor og alle former for mindre maskiner og håndmaskiner som fx. motorsav
- Grønne anlægsopgaver
- Grå anlægsopgaver i mindre omfang
- Pleje og vedligehold af grønne arealer, primært som særydelser
- Plantning, beskæring, fældning, hækklipning, trimning mm.
- Løbende ad hoc-opgaver
- Mulighed for deltagelse i vintertjenesten med snerydning og glatførebekæmpelse
Om dig
- Du har erfaring med anlægsarbejde, grønne opgaver og maskinbetjening
- Du arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for kvalitet og motiveres af at løse opgaver på bedste vis i tæt samarbejde med kollegaer og leder.
- Du har et positivt humør, er omstillingsparat og trives med varierende arbejdsdage
- Du kan tale og læse dansk
- Det er et krav at du har kørekort BE (B som minimum)
- Sprøjtecertifikat er en fordel – ellers tilbyder vi kursus
Vi tilbyder
- Et alsidigt job med stor variation i både kunder og opgaver
- Tydelige definerede opgaver og en opmærksom og tilgængelig leder
- En kultur præget af kvalitet, ordentlighed, tillid og rummelighed
- Mulighed for helårsansættelse for den rette – især hvis du indgår i vintertjenesten
- Løn efter 3F’s anlægsgartneroverenskomst
Ansættelse
Vi ansætter, når vi har fundet den rette, og afholder samtaler løbende.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Andersen på tlf. 2393 4092.