etjob.dk
Syddjurs kommune Specialarbejder, jord og beton

Asfaltmedarbejder - Syddjurs Kommune Vejvedligeholdelse

Asfalt / Vil du være med til at sikre vejene i Syddjurs Kommune?

Afdelingen for Arealdrift søger en engageret og selvstændig asfaltmedarbejder til lapning af huller og vedligeholdelse af vejnettet.

Dine primære opgaver

  • Lapning af huller og mindre asfaltreparationer
  • Arbejdet foregår som regel i makkerpar – I vil være to på bilen
  • Opgaverne styres via Driftsweb
  • Deltagelse i vintervagten er en del af jobbet

Vi forventer, at du

  • Har kørekort til lastbil og EU-bevis gerne også til hænger. (C + CE)
  • Har erfaring med asfaltarbejde
  • Er selvstændig, samarbejdsvillig og har en positiv tilgang til opgaverne samt en høj arbejdsmoral.
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst og kan strukturere din arbejdsdag
  • Er villig til at benytte digitale værktøjer som Driftsweb, 365Tid og Outlook
  • Du taler, skriver og forstår dansk

Vi tilbyder

  • Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger
  • En arbejdsplads med fokus på sikkerhed og kvalitet
  • Mulighed for faglig udvikling og oplæring i relevante systemer
  • Stor frihed i jobbet.

Ansættelsen er 37 timer ugentligt med udgang fra Materielgården i Følle ved Rønde.

Vejen som arbejdsplads

Du kommer til at arbejde på og omkring kommunens vejnet, hvor trafikken er en naturlig del af hverdagen. Det kræver opmærksomhed, ansvarlighed og respekt for sikkerhedsprocedurer. Vi sørger for, at du har adgang til nødvendige værnemidler og afmærkningsudstyr, og vi prioriterer din sikkerhed højt – både for dig og dine kolleger.

Et godt arbejdsmiljø

Hos Syddjurs Kommune lægger vi stor vægt på et sundt og inkluderende arbejdsmiljø. Du bliver en del af en arbejdsplads med høj trivsel, hvor samarbejde, respekt og ansvarlighed er i fokus. Vi arbejder aktivt med arbejdsmiljø og sikkerhed – både fysisk og psykisk – og du vil få adgang til relevante værnemidler, instruktion og støtte i hverdagen.

Om Arealdrift

Arealdrift er en selvstændig enhed under Syddjurs Kommune. Vi udfører mange forskellige opgaver, primært inden for drift og vedligeholdelse af veje og grønne områder, renhold, udvendig institutionsservice, natur, rottebekæmpelse og meget andet.

Vi stiller store krav til os selv for at opretholde et højt serviceniveau både overfor vores medarbejdere samt borgere og samarbejdspartnere. Vi ser dialog som vejen frem for at skabe et godt samarbejde mellem medarbejder og afdelingen. Det er vigtigt for os at vores medarbejdere har det godt og at deres arbejdsliv og privatliv hænger sammen, på den måde får vi glade medarbejdere der tager smil og glæde med ud på opgaven.

Ansøgning

Send en motiveret ansøgning der fortæller hvorfor du netop gerne vil arbejde for os.

  • Løn og ansættelsesforhold: Ansættelsen er 37 timer ugentlig.

  • Mulighed for fleksibel arbejdstid i henhold til flekstidsaftale

  • Løn og ansættelse sker i henhold til gældende 3F overenskomst

  • Ansøgningsfrist: mandag den 17. november 2025.

  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende i ansøgningsperioden

  • Tiltrædelse gerne hurtigst muligt

  • Den forhandlingsberettigede organisation er 3F. Her kan vi henvise til den lokale tillidsrepræsentant.

    Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

    Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

    Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.