etjob.dk
København kommune Av tekniker

AV-tekniker ved Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant

Har du lyst til et afvekslende job med afvikling af alt fra koncerter til foredrag, møder, events og konferencer, i lækre omgivelser midt i København, er dette måske noget for dig.

Vi søger en dygtig, engageret og erfaren AV-tekniker til Kulturafdelingen på Den Sorte Diamant. Ansættelsen er på fuld tid, 37 timer ugentligt.

Dine opgaver

Som AV-tekniker skal du:

  • Opsætte, klargøre og af­vikle både lyd, lys og video til kultur- og mødearrangementer i Dronningesalen, samt til dels i mødelokalerne efter anvisninger fra den tekniske koordinator.
  • Vejlede og samarbejde med erhvervskunder, musikere og kunstnere som benytter Den Sorte Diamants faciliteter.
  • Løbende holde dig orienteret om den tekniske udvikling inden for AV-området, for bl.a. at kunne rådgive Det Kgl. Bibliotek om indkøb, investeringer og vedligeholdelse.
  • Deltage i løsningen af andre opgaver inden for Kultur­afdelingens arbejdsområde.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du som AV-tekniker har følgende kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse og flerårig erfaring fra teater, koncertsal, kultur­hus eller AV-branchen.
  • Bred erfaring og god teknisk forståelse inden for både lyd, lys og video.
  • Særlig stor erfaring med lydafvikling og lydproduktion.
  • Erfaring med lyssætning og lysafvikling.
  • Erfaring med projektorer og videomixere.
  • Erfaring med Qlab, Yamaha QL5, ETC Ion og Barco Event Master S3 foretrækkes, men er ikke et krav.
  • Bredt branchekendskab.
  • Gerne erfaring og kendskab til afvikling af klassiske koncerter.
  • Udpræget musikalitet og fornemmelse for timing.
  • Udadvendthed og lyst til at være serviceminded.
  • Ordenssans.
  • Evnen til at bevare roen i pressede situationer.
  • Evnen til at arbejde som en del af et team samtidigt med, at tildelte opgaver løses selvstændigt.
  • God fysisk form.
  • Erfaring med drift og vedligeholdelse af AV-udstyr.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en attraktiv og inspirerende arbejdsplads, i et teknikteam bestående af både fastansatte og freelanceteknikere, der arbejder med mange spændende arrangementer og opgaver hver dag. Du får en bred kontaktflade og et alsidigt job, hvor ikke to dage er ens, der kan spænde fra koncerter med verdensstjerner over højt profilerede events til generalforsamlinger og mindre foredrag og møder. Du vil få ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på udførelsen af dit job.

Vi lægger vægt på god trivsel og en uformel omgangstone, kollegerne er engagerede og dygtige, samtidigt med vi er meget bevidste om, at fastholde det ekstremt høje faglige niveau vi er kendt for, uanset hvilket arrangement vi arbejder med.

Kulturafdelingen

Den Sorte Diamant er Det Kgl. Biblioteks kulturhus med koncert- og konferencesal, mødelokaler, butik, reception, café samt en lang række kulturaktiviteter og udstillinger, som Kulturafdelingen står for i tæt samarbejde med kolleger i resten af huset.

TEKNIK hvori AV-teknikerstillingen er placeret, varetager den tekniske produktion og afvikling af arrangementer der rummer alt fra 1-600 gæster.

Løn og ansættelse

Du ansættes under relevant overenskomst.

Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause og forudsætter stor fleksibilitet. Aften- og weekendarbejde må forventes.

Ansættelsen er pr. den 1. november.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K.

Der kan lejlighedsvis forekomme arbejde på andre af Det Kgl. Biblioteks lokationer.

Praktiske oplysninger

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”.

Vedlæg din ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger.

Ansøgningen skal være modtaget senest søndag den 24. august 2025.

Der vil blive indkaldt til samtaler i uge 36 og 37.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.

Ønsker du at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teknisk Koordinator Jakob Qvist Hansen nramseyjqhjohnmoran@meyer.dkkb.dksmith.dk. Tlf. 4084 1501 i uge 26, 27, 33 eller 34.

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.