etjob.dk
Billund kommune Barista

Barista ved Lalandia i Billund - Kaffekunstner søges

– Vil du servere kaffeoplevelser i verdensklasse for vores gæster?
Elsker du duften af friskbrygget kaffe? Har du et smil, der smitter – og lyst til at være en del af et sted, hvor feriestemningen altid er i top?
Så er det måske dig, vi leder efter til vores hyggelige kaffebar i Lalandia Billund.

Hvem er vi?
I Lalandias Food & Beverage-afdeling driver vi 11 forskellige mad- og drikkesteder – fra italiensk torvekøkken og mexicansk Cantina til amerikansk steakhouse, klassisk café, fastfood, take-away, isbarer og vores egen personalekantine.
Vi er et moderne team med stærkt sammenhold, hvor alle hjælper hinanden på tværs – og hvor kvalitet, gæsteglæde og gode arbejdsforhold er i centrum.

Dine kaffekunster kommer i spil, når du…

  • Brygger kaffe og andre drikkevarer af høj kvalitet
  • Laver smuk latte art og serverer med et smil
  • Sætter lækkert bagværk frem
  • Tilbereder lettere retter
  • Følger vores koncepter og sikrer ensartet kvalitet
  • Skaber god stemning for både gæster og kolleger

Vi forestiller os, at du…

  • Har godt humør, er udadvendt og kommunikerer let med gæster
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare roen – også når der er travlt
  • Har blik for detaljer og gæsternes behov
  • Taler dansk og engelsk – tysk er et ekstra plus
  • Er klar til at arbejde, når andre holder fri (weekender, helligdage, ferier)
  • Trives med skiftende arbejdstider

Vi giver dig…

  • Et sjovt og udfordrende job i en af Danmarks mest kendte ferieattraktioner
  • Vagtplan flere uger i forvejen
  • Gode personalegoder – og mulighed for at være med til fester og arrangementer
  • Mulighed for at udvikle dine baristafærdigheder – inkl. latte art
  • Et stærkt fællesskab, hvor vi altid løfter i flok

Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, hører vi gerne fra dig hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

  • Souschef Restauranter Max Haar Larsen på tlf. 28 94 74 02

Alle ansøgninger behandles løbende.

En unik arbejdsplads med nærvær og glæde
Kom med på holdet i Lalandia i Billund – en unik arbejdsplads, hvor dagene aldrig er ens. Her er gode udviklingsmuligheder, og et helt særligt sammenhold.
Vi vægter fællesskab højt, og det gode kollegaskab ligger dybt i vores DNA. Vi har en mission – at give børnefamilier tid til nærvær og glæde. Det betyder, at gæsterne – med børnene i fokus - altid er hovedpersonerne og at medarbejdernes begejstring og lyst til at give gæsterne en minderig oplevelse, er væsentlige ingredienser i det gode værtskab.