etjob.dk
Vordingborg kommune Ergoterapeut

Barselsvikar: Ergo/Fysioterapeut - Vordingborg Kommune

Vi søger snarest en fagligt ambitiøs og motiveret ergoterapeut eller fysioterapeut, der arbejder helhedsorienteret med både hjerne og hjerte, og som kan gøre en forskel for det enkelte menneske.

Hvem er vi?
I Træning og Rehabilitering er vi 70 sundhedsfaglige medarbejdere – en skøn blanding af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, SSA, træningsassistenter, diætist og administrativt personale.

Vi tilbyder rehabilitering, genoptræning og forebyggelse til borgere i alle aldre i Vordingborg Kommune på vores sundhedscentre, på kommunens plejecentre og i borgernes eget hjem.

Du vil primært blive tilknyttet Sundhedscentret i Stege, hvor opgaverne løses både individuel og på hold, og borgere i eget hjem på Møn.

Vi er organiseret i stærke fagteams, og du har nu mulighed for at blive en del af Geriteamet.
Målgruppen er ældre og opgaverne vil helt overvejende være genoptræning efter sygehuskontakt – altså Sundhedslovens § 140.

Hvem er du?

  • Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut gerne med relevant erfaring i rygsækken
  • Du har erfaring inden for dysfagi eller som minimum interesse og lyst til at fordybe dig i netop det fagområde.
  • Du kan tage ansvar for et genoptræningsforløb, er skarp i forhold målsætning, kan følge op og afslutte forløb
  • Du kan dokumentere det nødvendige og tilstrækkelige
  • Du kan arbejde selvstændig og selv strukturere din hverdag
  • Du har fokus på kerneopgaven, kan lide at arbejde tværfagligt og sætter gerne din viden i spil
  • Du er bevidst om, og stolt af, at være en del af noget større
  • Du vil være med til at sikre kvaliteten af vores indsatser med afsæt i borgerinddragelse, egen erfaring, foreliggende evidens og tværgående indsatser
  • Og ikke mindst, kunne du tænke dig en masse gode kolleger, der støtter og bakker op

Er det dig?
Ja, så skal du da søge denne stilling.

Vi vil tage rigtig godt imod dig og give dig en grundig introduktion til organisationen, kollegaerne, området og opgaver.

Du vil blive tilknyttet en erfaren ergoterapeut, som i særlig grad vil styrke dig til at få kendskab til, indsigt i og viden om opgaverne.
Derudover kan du roligt regne med, at en masse kolleger vil gøre deres bedste for at du lander godt her i Træning og Rehabilitering.

Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at kontakte assisterende leder Mette Møller på 29 38 71 74 eller castromackenziedarren65mem@hooper.dkmartin-sullivan.dkgregory.dkvordingborg.dk

Vi forventer at holde samtaler i uge 39.

Vordingborg Kommune

*Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!*