Barselsvikar Fysioterapeut i Landsbyen Sølund - 30 Timer

Fysioterapeut / Hospital / Specialist / Sundhed / handicap / genoptræning / sundhedslov / vederlagsfri

Brænder du for at skabe gode liv for mennesker med fysisk og/eller psykisk udviklingshandicap? I Landsbyen Sølund har vi 214 skønne beboere fordelt på 13 enheder. Vi er en landsby med eget aktivitetstilbud, svømmehal, ridetilbud, smuk natur midt i Skanderborg med dådyrpark og geder. Vi har eget sundhedspersonale og psykiater tilknyttet.

Du kan se et eksempel på, hvordan vi arbejder sammen om at skabe gode liv for landsbyens beboere her.

Om jobbet
Har du lyst til at arbejde med voksne med fysiske og psykiske handicaps og ser mennesket før dets handicap, så er det dig vi søger til et barselsvikariat i fysioterapien i Landsbyen Sølund.
Dine primære arbejdsopgaver omhandler behandling af borgere med vederlagsfri fysioterapi samt bevilling af APV-hjælpemidler. Derudover, rådgiver vi omkring personlige hjælpemidler samt varetager genoptræning efter sundhedslovens §140 og træning til borgere ud fra servicelovens §86.

Du vil indgå i et dynamisk fagligt team, bestående af 5 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut, som arbejder tæt sammen, ligesom vi i den daglige drift samarbejder med vores interne hjælpemiddeldepot. Vi er en del af en sundhedsafdeling, som desuden består af læger, psykiater, sygeplejersker og sekretær. Herudover vil det pædagogiske personale i Landsbyen blive dine nære samarbejdspartnere.
Terapien har base i en af Landsbyen Sølunds smukke gamle pavilloner. I det daglige foregår behandling og træning ude ved borgerne, i deres hjem, eller i vores lokaler rundt om i landsbyen.

Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer om ugen og er ledig pr. 1. januar 2026.

Vi leder efter dig, hvis du kan se dig selv ind i følgende arbejdsopgaver

  • Kan skabe god kontakt til beboere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
  • Har interesse i træning og behandling af borgere med psykiske og fysiske handicaps
  • Deltage i bassinterapi, da der i stillingen ligger træning hvor du er med i vandet
  • Har interesse indenfor hjælpemidler
  • Har interesse for det neurologiske område samt sanseintegration
  • Har en sundhedspædagogisk tilgang og gode kommunikative evner
  • Har et godt overblik og er god til at planlægge
  • Kan arbejde selvstændigt og tværfagligt
  • Bidrager til teamets trivsel med åbenhed og engagement
  • Har initiativ, fleksibilitet, kreativitet og humor

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med et godt fællesskab, hjælpsomme kollegaer og et miljø, hvor det normale har vide rammer
  • Mulighed for intern oplæring
  • Tværfagligt samarbejde hvor faglighed er vægtet højt
  • Et godt arbejdsmiljø med mulighed for at sætte sit eget præg på dagligdagen
  • Åbenhed med plads til forskellighed, nye ideer og initiativer
  • Et spændende job i et område under stadig udvikling
  • Sundhedsordning i Skanderborg kommune

Om Landsbyen Sølund
Landsbyen Sølund er Danmarks største bo og aktivitetstilbud for 214 beboere med varige og omfattende støttebehov. Vi har alle ét formål: at skabe gode og betydningsfulde liv for landsbyens beboere med betydelige og varige støttebehov.

Vi har i Landsbyen Sølund de seneste år arbejdet med at gentænke organisationen til gavn for landsbyens beboere og alle kolleger, som hver dag arbejder med at skabe gode liv. Det betyder blandt andet, at vi øver os på at flytte beslutningskraften ud i arbejdsfællesskabet tæt på beboerne.

Du får en spændende og varieret hverdag med mulighed for at gøre en reel forskel for både beboere og dine 660 kolleger i landsbyen.

Når vi i Landsbyen Sølund siger, at vi arbejder formålsdrevet, betyder det, at vores handlinger og beslutninger skal gavne vores fælles formål. Vi tager ansvar og forpligtiger os på, at vi, med udgangspunkt i vores by- og vejskilte, er sammen om at skabe gode liv for beboerne. Vi har en afprøvende og lærende tilgang. Det betyder, at vi skal have mod til at afprøve, hvad der er det næste bedste skridt, når vi skal skabe de bedste liv for de mennesker, der bor i landsbyen.

Løn og ansættelse
Løn aftales nærmere ud fra gældende overenskomst.
Stillingen refererer til leder af Aktivitetscentret og Terapien, Mariane Fjendbo
Dine arbejdstider vil primært ligge i hverdage i tidsrummet kl. 8.00-16.00.
Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. januar 2026

Ansøgning og forløb
Ansøgningsfrist er den 16. november 2025, kl. 23.59

Udvælgelse til samtale den 19. november 2025, via mail eller sms vil du få besked om du er udtaget

Ansættelsessamtaler afholdes den 26. november 2025 fra kl. 13.30-16.00, kursusgangen PAV 3, Dyrehaven 10 b, 8660 Skanderborg

Opstart 1. januar 2026.

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din ansøgning med cv og uddannelsesbeviser via linket 'Søg stillingen.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Straffeattest vil blive indhentet i forbindelse med ansættelsen.

Hvis du vil vide mere
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Teamkoordinator fysioterapeut Lene Birk Nielsen, telefon 24 52 91 18 i dagtimerne.

Du kan læse mere om vores landsby her, og også få et indblik i vores fælles ramme og retning, som vi kalder vores By- og vejskilte her.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.