Barselsvikar for pædagog

Børnehuset ved Søerne søger barselsvikar for pædagog til vores vuggestue med mulighed for forlængelse.

Er du uddannet pædagog og har lyst til fællesskabsånd.

Vi søger pr. 1. juni -eller snarest derefter- en pædagog til vores vuggestue. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men timetallet kan aftales nærmere.

Børnehuset ved Søerne er et kommunalt dagtilbud på Frederiksberg med vuggestue og en skovbørnehave, der dagligt kører til Værløse.

Fælles for vuggestuen og børnehaven er, at vi arbejder i pædagogiske læringsmiljøer med struktureret fagligt indhold. Vi er engagerede og ambitiøse og vægter et positivt arbejdsmiljø for både børn og voksne.

Glæd dig til en dagligdag hos os:

Du træder ind i en vuggestue med glade børn og nærværende voksne. Du bliver en del af en pædagogisk praksis, som tager udgangspunkt i læreplanstemaerne. Vi er optaget af, at skabe en hverdag i sammenhæng med den styrkede læreplan og du bliver aktiv medspiller, hvor legen er i centrum.

Vi tilbyder:

  • Et positivt arbejdsmiljø i en varieret og engageret personalegruppe.
  • Et fagligt stærkt kollegialt fællesskab.
  • En institution i bevægelse med visioner og gode fysiske rammer.
  • Skemalagt tid til forberedelse og dokumentation.
  • Et nærværende ledelsesteam.
  • Mulighed for parkering hvis du pendler i bil.

Vi forventer at du:

  • Møder børn, forældre og kolleger med en anerkendende tilgang.
  • Kan og vil arbejde med vores fælles mål og visioner.
  • Ser værdien i at leg og læring går hånd i hånd.
  • Har fokus på børns potentiale og kan udfordre dem i deres nærmeste udviklingszone.

Du kan læse mere om vores dagtilbud på vores hjemmeside: https://frb-bvs.aula.dk

Ønsker du yderligere oplysninger, kan vi kontaktes på tlf. 38 21 16 20.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.