Barselsvikar Klassepædagog ved Sølvgades Skole og KKFO
**KKFO ved Sølvgades Skole er en kommunal fritidsordning i Indre By tilknyttet Sølvgade Skole og med Kongens Have som nabo.
KKFO'en har p.t. til huse på tre matrikler: Adelgade, Klerkegade og Gammeltoftsgade.**
KKFO-afdelingerne er små og hyggelige med plads til to-tre klasser på hver matrikel og er fysisk beliggende udenfor skolens område. Skole og KKFO er placeret midt i det gamle indre København, hvor vi benytter os af de mange parker, legepladser og kulturelle institutioner, der befinder sig i nærområdet.
Vi søger en klassepædagog, som
- har faglig viden om og erfaring med at arbejde med børn, der går i 0.-3. klasse
- har en anerkendende tilgang i det pædagogiske arbejde med børn, forældre og kolleger
- har fokus på at skabe trivsel og udvikling hos alle børn
- kan arbejde i teams med pædagoger og lærere
- kan arbejde selvstændig og struktureret.
Vi tilbyder en stilling og arbejdsplads, hvor
- du får nogle gode kollegaer både på KKFO og skole
- der er en høj grad af med- og selvbestemmelse i teams på KKFO og skole
- der er et godt og tæt samarbejde med forældre
- der er en masse dejlige børn, der er tæt knyttet til deres KKFO, skole og kompetente voksne
- KKFO og skole har en høj grad af trivsel og tilfredshed blandt børn, medarbejdere og forældre.
Stillingen er på 32 timer fordelt med ca. 25 timer på KKFO og syv timer på skolen.
På Sølvgades Skole er du som klassepædagog tilknyttet til en klasse. Onsdag er den dag på ugen, hvor du er med i din klasse fra klokken 8.15-13.00 sammen med klasselæreren.
Klassepædagogens primære arbejdstid er på KKFO'en, og du arbejder i den afdeling, hvor børnene fra din primære klasse går.
På KKFO'en er der et ugentlig afdelingsmøde. Der er også et ugentligt møde mellem klassepædagog og klasselærer på skolen.
I perioden maj til skolestart i august er der mulighed for at arbejde 37 timer om ugen. KKFO'en har åbent i skoleferier klokken 8.00-17.00. De fleste timer udenfor ferier er placeret på KKFO'en klokken 13.00-17.00.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vikariatets periode er fra den 1. september 2025 til den 1. september 2026. Start er derfor den 1. september 2025 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager reference hos tidligere arbejdsgiver.
Mere information
Du er velkommen til, at kontakte os, hvis du har spørgsmål om stillingen. Du skal tale med pædagogisk leder Thomas Gunst Simonsen på 24 97 18 73.
Du kan læse mere på vores hjemmeside.
Søg via linket senest torsdag den 14. august 2025
Sammen med din motiverede ansøgning beder vi dig uploade dit CV, uddannelsesbevis og evt. relevante udtalelser.
Vi afholder samtaler i uge 33/34.