Barselsvikar Pædagog i Søfryds Vuggestue, Silkeborg
Søfryd søger en pædagog til et barselsvikariat pr. 1. januar 2026. Stillingen er i vuggestuen på fuldtid, men med mulighed for andet timetal, hvis dette ønskes. Søfryd er en del af Virklund-Sydbyen, som er en større institution i vækst. Der vil derfor, på sigt, kunne blive tale om en fastansættelse eller forlængelse af ansættelse.
Søfryd er en mindre institution som pt. er normeret til 57 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Børnehaven er fordelt på 2 stuer: Radiser og Rødder. Vuggestuen er fordelt på 2 stuer: Spirer og Gulerod. Vi søger en nærværende og faglig stærk pædagog til Søfryds vuggestue. Så er du uddannet pædagog (eller snart færdiguddannet), omsorgsfuld, ansvarsbevidst og stabil, og har du lyst til at tage del i vores hverdag, hvor børnenes trivsel og udvikling er i højsæde, så modtager vi meget gerne din ansøgning.
Vores åbningstid er 6.30 til 16.45. Fredag til 16.30.
Søfryd er en ældre villa beliggende på en rolig villavej i Silkeborg syd. Vi har en dejlig stor legeplads med gode udfoldelsesmuligheder og vi prioriterer natur og udeliv højt.
Desuden tillægger vi børnefællesskaber stor betydning. Det afspejler sig i vores pædagogik, hvor vi ser alle børn som voksne værende ligeværdige.
Vi tager hensyn til forskelligheder og er lyttende og forstående overfor hinanden. Vi anerkender hvert enkelt barns personlighed og respekterer deres særpræg. Vores pædagogiske praksis tager udgangspunkt i et positivt menneskesyn, hvor tanken er, at alle gør sit bedste. Vores samarbejde bygger på åbenhed og ærlighed. Vi vil gå i dialog, have en god omgangstone og tale pænt til hinanden. Vi arbejder på, at hverdagen er præget af glæde og begejstring.
Vi tilbyder blandt meget andet:
- Glade, skønne og aktive børn
- 1 times forberedelse ugentlig til uddannede pædagoger
- Positive og engagerede forældre
- Et team af gode kolleger, der er reflekterende og nysgerrige på egen praksis og som hele tiden er i bevægelse.
- En god eksisterende struktur og kultur, men med plads til dine kompetencer og ideer
- Mulighed for fordybelse i interesseområder sammen med børnene.
- En hverdag, hvor legen går hånd i hånd med trivsel, udvikling og læring
- Institutionen har ansat to inklusions pædagoger, som yder sparring og forløb, hvis behovet opstår.
Dine kollegaers forventninger til dig er, at du:
- sammen med os vil være med til at sikre trivsel, udvikling og læring hos børnene
- arbejder anerkendende, er nærværende og har øje for børnenes perspektiv og kan lide at arbejde i børnehøjde
- har øje for små og store børnefællesskaber og kan arbejde ud fra det nye børnesyn, hvor: ”børn gør det bedste, de kan. Hvis de ikke lykkes, er det de voksnes ansvar at gøre noget anderledes”
- ser en værdi i faglig sparring, er udviklingsorienteret og synes, det er spændende at have mulighed for indflydelse på udviklingen af god kvalitet i den daglige pædagogiske hverdag
- er reflekterende og fagligt velfunderet
- gerne har et særligt pædagogfagligt interesseområde
- kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket i en hektisk hverdag
- kan arbejde med pædagogisk planlægning, herunder læreplanstemaerne
- har gode kommunikative og skriftlige evner, samt flair for IT
- kan indgå i et godt forældresamarbejde, hvor dialog og inddragelse er vigtige nøgleord
- Vigtigst af alt er: at du har hjerterum, varme og et godt humør, for vi er et dejligt team, som glæder sig til at få dig med på holdet.
Praktisk information:
Vi ønsker stillingen besat 1. januar 2026, men venter naturligvis gerne på rette vedkomne. Er du f.eks. i gang med pædagoguddannelsen og forventer at blive færdig pr. 1. februar, er du meget velkommen til at søge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ansøgningsfristen er senest mandag den 10. november kl. 08.00. Samtaler forventes afholdt i uge 47.
Yderligere information:
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Heidi Berthelsen på telefon: 51156987
Vi giver gerne en rundvisning ifølge aftale.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.