Barselsvikar - Pædagogisk Medarbejder hos 1000Fryd Børneområde Midt
Er du optaget af bevægelse og sundhed, har du lyst til at være med til at udvikle et børnemiljø med legen i fokus og hvor alle børn er med i fællesskabet. Så er du måske lige den vi mangler på holdet.
1000Fryd søger en ny, fagligt stærk kollega. Måske kommer du med ny viden fra seminariet eller med viden gennem års erfaring fra dagtilbud. Vi er klar på at enhver medarbejder tager en betydningsfuld plads, bidrager, så vi står stærkt ved at være mangfoldige og ligeværdige holdspillere.
DU SKAL VÆLGE OS FORDI:
Vores grundindstilling er positiv, ressourceorienteret og inkluderende. Det gælder i alle de relationer vi indgår i. Vi har et værdigrundlag, som hviler på tillid, respekt, anerkendelse gennem stærke relationer.
Vi har en styrket normering og arbejder i små legegrupper for at sikre nærvær og kvalitet i vores samspil, så alle børn får de bedste forudsætninger for trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Vi arbejder med positioneringer og tydelige og genkendelige rammer, så børn guides og forberedes i deres hverdagsrutiner og oplever sig som værdifulde i børnefællesskabet. Vi arbejder professionelt ud fra et fælles børne og læringssyn.
I huset vil du opleve en god stemning og et godt samarbejde og høj social kapital. Vi har fælles fokus på løsning af de arbejdsopgaver, der er i forhold til kerneopgaven og en udvikling af pædagogikken gennem fælles faglige refleksioner. Vi arbejder systematisk med pædagogisk planlægning, dokumentation og evaluering.
Vi er optagede af at udvikle vores faglighed løbende, således at vores pædagogik bygger på evidens og forskning. Vi har tidligere gennemgået et kompetence forløb, i samarbejde med UCL, med fokus på leg og legedeltagelse. I foråret 2024 deltog alle medarbejdere i et opfølgningsforløb på dette, også i samarbejde med UCL.
OM OS:
Børneområde Midt er en områdeinstitution med tre dagtilbud. Hættegården, med plads til 72 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. Vesterparkens Børnecenter, med plads til 56 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn, samt 1000Fryd med plads til 99 børnehavebørn. I januar 2022 tog vi en tilbygning i brug, som lige nu rummer 24 børnehavebørn. Den oprindelige plan er at i 2026, skal tilbygningen rumme 18 vuggestuebørn.
Du kan få en digital rundvisning og læse mere om 1000Fryd på kommunens hjemmeside.
Jobprofilen:
Du indgår i samarbejdet med hele medarbejdergruppen i Børneområde Midt ved deltagelse i tilrettelagte pædagogiske møder og pædagogisk lørdag. I hverdagen deltager du i børnemøder i huset, hvor opgaver drøftes kollegialt og med sparring fra teamleder samt PP-konsulenter fra Center for Opvækst og Læring.
Du medvirker til organisering, udarbejdelse samt dokumentation og evaluering af læringsrum for den børnegruppe, du er tilknyttet. Du medvirker til at kvalificere vores lege- og læringsmiljøer. Vi arbejder ud fra FMKs læreplansmodel, hvor vi tilrettelægges læringsmiljø for en periode ad gangen med afsæt i den aktuelle børnegruppe. Du har en vigtig formidlingsopgave i forhold til at synliggøre den pædagogiske praksis i hverdagen.
Du skal varetage opgaver i forhold til forældresamarbejde, indsatsplaner og samarbejde med tværfaglige konsulenter. I FMK arbejder vi ud fra en politisk vedtaget kvalitetsstandard for 0-6 års området, vi udarbejder indsatsplaner for aktuelle udviklingsbehov individuelt og for grupper, vi arbejder systematisk med at beskrive børns trivsel og læring.
Hvad forventer vi af dig:
- At du er igangsættende og inspirerer børnenes leg og kreativitet.
- At du har viden om krop og sundhed, som du anvender i praksis og kan dele med dine kollegaer.
- At du bidrager til den gode samarbejdskultur og er en loyal kollega.
- At du både kan tage lederskab og følgeskab på vores fælles kerneopgave.
- At du har en fremtoning og imødekommenhed, der styrker samarbejdet med forældrene og vores samarbejdspartnere.
- At du udviser mod til at arbejde med forpligtende faglige udviklingsprocesser, hvor vi taler om vores praksis, udfordrer og undersøger i fællesskab med fokus på kvalitet i læreplansarbejdet.
- At du reflekterer over egen og andres praksis i en åben og udviklende retning.
- At du har et solidt fagligt overblik og kan udøve velbegrundet pædagogik.
- At du kan organisere og strukturere læringsmiljø og hverdagsforløb.
- At du har fokus på glæde og positive holdninger, der understøtter kulturen.
Stillingen besættes pr. 20. oktober eller hurtigst muligt. Ansøgningsfrist den 18.08.2025, kl. 24.00
Der indkaldes til samtaler den 20.08 og afholdes samtaler den 27.08.2025
Lønindplacering jf. BUPLs overenskomst på området.
For yderligere information kontakt Teamleder Marianne Wolff tlf. 7253 4691, eller Områdeleder Carsten Ørum tlf. 7253 4800.