etjob.dk
Aalborg kommune Dokumentationsmedarbejder

Barselsvikariat: Dokumentationskonsulent - Region Nordjylland

Vil du være med til at præge fremtidens dokumentationspraksis i Specialsektoren? Har du erfaring med socialfaglig dokumentation og kendskab til opsætning af fagsystemer? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat i Region Nordjylland.

Om os
I Region Nordjyllands Specialsektor har vi en ambition om at være kommunernes foretrukne leverandør af specialiserede ydelser til borgere med handicap. Vores indsats tager afsæt i at sikre borgerne de bedst mulige rammer for at mestre deres tilværelse.

Som socialfaglig dokumentationskonsulent bliver du en del af Data- og digitaliseringsteamet, hvor vi er fire kollegaer, der arbejder tæt sammen om at understøtte hele Specialsektoren. Din primære rolle vil være at bidrage til videreudviklingen af dokumentationspraksis og opsætning i vores fagsystem, EG Sensum One.

Om stillingen
Vi søger en socialfaglig dokumentationskonsulent, der kan styrke vores arbejde med socialfaglig dokumentation på det specialiserede socialområde. I Region Nordjylland er det vigtigt for os, at vi har en god dokumentationspraksis – til gavn for borgeren, den kommunale myndighed og til at sikre den gode vidensdeling. Du får en central rolle i at sikre, at vores regionale tilbud har en anvendelig, ensartet og værdiskabende dokumentationspraksis.

Du får en central rolle i videreudviklingen af vores arbejde med Sensum One og den gode dokumentationspraksis. Krav til dokumentation ændrer sig hele tiden. Du får en rolle i at skabe overblik over, hvad der virker i vores dokumentationsarbejde, og hvad der kræver nye arbejdsgange og tilgange.

Det betyder, at der i stillingen både vil være udvikling og implementering af nye tilgange, men der vil også være support af vores tilbud i forhold til det nuværende setup.
Du skal kunne indgå i en bred dialog med ledere og medarbejdere på tværs af organisationen, hvor du både kan være rammesættende, give sparring samt undersøgende og analyserende i forhold til nye løsninger. Det kræver, at du kan tænke højt sammen med andre, turde sige din mening og samtidig koble dig på andres perspektiver.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant videregående uddannelse
  • Har erfaring med socialfaglig dokumentation – gerne både fra praksis og ifm. med opsætning af fagsystemet
  • Kender til fagsystemer som Cura, Nexus, Sensum One eller lignende, så du hurtigt kan bidrage i sparringen om retningen for vores dokumentationsarbejde
  • Gerne må have kendskab til Socialtilsynets fokus i forhold til dokumentation
  • Kan trives både i driftsopgaver (support af tilbuddene) og udviklingsopgaver (videreudvikling af dokumentationspraksis)
  • Har flair for digitalisering og interesse i, hvordan Sensum One kan opsættes, så det opleves som et intuitivt arbejdsredskab for medarbejderne
  • Har en god forståelse for arbejdsgange og organisatoriske processer – og kan se, hvordan dokumentationen bedst understøtter både praksis og samarbejdet med myndigheder
  • Kan skabe relationer på tværs af organisationen og engagere både medarbejdere og ledere i udviklingsprocesser
  • Har stærke kommunikative evner, så du kan formidle komplekse problemstillinger på en enkel måde og skabe dialog med forskellige faggrupper
  • Er en god teamplayer, der tager ansvar, bidrager med engagement og er lydhør over for andres synspunkter
  • Er nysgerrig, opsøgende og god til at skabe relationer

Vi kan tilbyde dig:

  • Muligheden for at nørde i ”den gode dokumentationspraksis”
  • Muligheden for at præge retningen for dokumentation i en stor organisation
  • En stilling, hvor der er en god afveksling mellem drift og udviklingsorienterede arbejdsopgaver
  • Fleksibilitet og indflydelse på tilrettelæggelse af dit arbejde
  • At blive en del af et team der lægger stor vægt på at arbejde som et team
  • At blive en del af et team og en afdeling, hvor der er stor social kapital og gode relationer
  • En afvekslende hverdag, hvor du både arbejder med strategi og praksis
  • Mulighed for at arbejde helt konkret med opsætning og videreudvikling af Sensum One, så systemet bedst muligt understøtter medarbejdernes arbejde
  • Sparring og samarbejde med engagerede kollegaer i administrationen og på tilbuddene

Yderligere om ansøgning og ansættelse
Du får arbejdssted i Regionshuset i Aalborg Øst. Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du vil skulle deltage i møder på Specialsektorens tilbud rundt om i regionen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicekontorchef Morten Aggerholm (2963 0358 / m.aggerholmrobin42alexanderbrian@hart.dkrn.dkchen.dkhughes-hall.dk).

Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2025.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 10. oktober 2025.

Ansættelse er pr. 1. december 2025 eller tidligere efter aftale.

Du kan læse mere om Specialsektoren i Region Nordjylland på www.rn.dk/specialsektoren
----------------------------------------------------------------------------------I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse**, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.