etjob.dk
Nordfyns kommune Social- og sundhedsassistent

Barselsvikariat Social- og Sundhedsassistent - Vesterbo Plejehjem

Start: 1. oktober 2025 eller snarest muligt
Omfang: Dagvagt, 34 timer og med vagt i lige weekender

Har du faglig stolthed, og ved du, hvordan du bedst bruger dine kompetencer til gavn for borgerne og dine kolleger?
Brænder du for trivsel og værdighed i beboernes hverdag?
Så kan du blive en del af vores team på Vesterbo Plejehjem.

Om stillingen

Vi søger en kreativ og engageret social- og sundhedsassistent til dagvagt i team 34. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde på tværs af faggrupper er i centrum, og hvor din indsats gør en mærkbar forskel for borgernes livskvalitet.

Vesterbo Plejehjem består af seks huse med i alt 64 beboere, fordelt på tre teams. I dagteamet er der altid seks kollegaer på arbejde, og om aftenen samarbejder vi med udekørende sygeplejersker samt en aftenassistent, der dækker alle husene.

Vi lægger vægt på trivsel, værdighed og tryghed - både for borgere og medarbejdere - og arbejder målrettet med at udvikle et sundt og nærværende arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med at arbejde i teams
  • har kendskab til Nexus og Trio+
  • har erfaring med borgere med demens
  • kan formulere dig fagligt på skrift

Som medarbejder hos os forventer vi, at du:

  • bidrager til at udvikle Vesterbo positivt
  • er åben og ligeværdig i samarbejde med kolleger og ledelse
  • forholder dig konstruktivt til problemstillinger, store som små
  • er engageret, struktureret og igangsættende i aktiviteter
  • er loyal over for beslutninger truffet af ledelsen

Vi tilbyder:

  • et trygt og samarbejdende kollegialt miljø
  • stor variation i opgaverne og indflydelse på opgaveløsning
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • introduktionsperiode med kursus i forflytning, Nexus og følordning
  • Vesterbo har både Nexus- og forflytningsvejleder samt et velfungerende lokal-MED-udvalg

Praktisk information

  • Ansættelse som dagvagt på 34 timer med vagt i lige weekender
  • Ansøgningsfrist: onsdag den 17. september 2025
  • Samtaler: tirsdag den 23. eller torsdag den 25. september 2025
  • Åbent hus for udvalgte ansøgere: fredag den 19. september 2025
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Straffeattest skal indhentes før ansættelse

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Områdeleder: Torben Bennekov, tlf. 21 51 62 42
  • Faglig leder: Katrine Billund Kjeldsen, tlf. 21 78 91 41

Læs mere om at arbejde på ældreområdet i Nordfyns Kommune: SOSU i Nordfyns Kommune - Nordfyns Kommune

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune