Bioanalytikere søges til Sygehus Lillebælt - Blodprøver og EKG
Brænder du for patientkontakt og en hverdag med faglighed, samarbejde og variation? Så er det dig vi har brug for.
I vores afsnit spiller du en vigtig rolle i mødet med patienten, hvor du er med til at sikre et trygt og professionelt forløb. Vi søger engagerede bioanalytikere med lyst til at være en del af, og bidrage til, et stærkt fællesskab.
Vi er et dedikeret afsnit der arbejder tæt sammen om at levere en høj kvalitet til vores patienter og borgere. Vores primære opgave er at tage blodprøver og EKG og sikre korrekt håndtering af prøverne.
- Vi tager blodprøver og optager EKG på børn og voksne – i ambulatoriet, på sygehusets sengeafdelinger, i vores børneambulatorium på Pædiatrisk Ambulatorium, på plejehjem og bosteder samt i private hjem
- Ved svære prøvetagninger udfører vi ultralydsvejledt prøvetagning
- Vi udtager prøvemateriale til rets genetiske tests, faderskabssager og familiesammenføringer
- Vi udfører glukosebelastninger, laktosebelastninger og akromegalitests
- Vi håndterer urinprøver
- Vi udfører fertilitetsscreeninger og vasektomikontroller
- Vi vedligeholder sygehusets og det præhospitale områdes POCT-udstyr
- Vi arbejder om dagen, om aftenen, i weekender samt på helligdage. Vi anvender Ønskeplan, hvor du selv er med til at lave din arbejdsplan og så er vi er gode til at hjælpe hinanden med at bytte vagter
På hverdage er der bioanalytikere og laboranter fra afsnittet, som deltager i prøvetagningen på Nærhospitalet og Retspsykiatrien i Middelfart, og i Sundhedshuset i Fredericia.
Den store patientkontakt gør vores arbejde både meningsfuldt og varieret. Vi er et team som værdsætter samarbejde og sparring og vi har en kultur, hvor faglig udvikling og nysgerrighed er i fokus. Vi tilbyder gode muligheder for at påvirke opgaver og vagtplaner, samtidig med at vi prioriterer arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø.
Kan du se dig selv i ovenstående, så skynd dig at sende en motiveret ansøgning afsted.
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte Overbioanalytiker Jane Brøchner Volstrup på tlf. 76 36 27 61 – samt at besøge vores hjemmeside. Ansøgning, eksamenspapirer, CV og evt. referencer fremsendes senest 28. august. Der vil blive indkaldt til ansættelsessamtaler løbende.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst med Danske Bioanalytikere.