etjob.dk
Vejle kommune Produktionsmedarbejder

Bliv en del ar vores dygtige produktionsteam hos Give Elementfabrik A/S

Hos Give Elementfabrik A/S søger vi nye produktionsmedarbejdere til opbygning af betonelementer. Jobbet foregår i teamet der arbejder i vores produktionshaller, hvor der lægges vægt på samarbejde. Hvis du er mødestabil, kvalitetsbevidst i din arbejdstilgang og har erfaring fra en produktionsvirksomhed, så er det måske dig, vi leder efter!

Hvad indebærer arbejdet?
Som produktionsmedarbejder hos Give Elementfabrik A/S vil du være en vigtig del af processen, hvor råmaterialer forvandles til færdige betonelementer. Vi arbejder tæt sammen i teamet – på den måde sikrer vi, at vi arbejder både effektivt og sikkert.

Arbejdet indebærer:

  • Placering af armeringsjern, isolering og indstøbningsdele.
  • Støbning og vibration af beton for at sikre styrke og tæthed.
  • Samarbejde med teamet for at sikre en effektiv og sikker produktion.

Om dig
Vi søger selvstændige og engagerede personer, der:

  • Har erfaring fra produktion, landbrug eller lignende fysisk arbejde
  • Trives med at tage fat og kan arbejde effektivt i et team
  • Er fleksibel og bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • Har truck- og/eller krancertifikat (ikke et krav, men en fordel)

Er du interesseret?
Lyder ovenstående som noget for dig, så send dit CV og ansøgning via linket med ”Produktionsmedarbejder” i emnefeltet.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Produktionschef Carsten Refsgaard på mobil +45 26 72 15 19.

Samtaler afholdes løbende, og stillingen ønskes besat snarest. Vi ser frem til at høre fra dig!