etjob.dk
Ikast-brande kommune Ergoterapeut

Bøgildlund Barselsvikariat: Ergoterapeut til Rehabilitering

På Korttidspladserne Bøgildlund får du som ergoterapeut mulighed for at bruge hele din faglighed – fra genoptræning til hjælpemidler – i meningsfulde, målrettede forløb.

Korttidspladserne Bøgildlund i Ikast søger en engageret og fagligt dygtig ergoterapeut til vores team. Hos os arbejder vi med borgere i kortere trænings- og rehabiliteringsforløb, hvor målet er at støtte den enkelte i at genvinde funktionsevne og selvstændighed i hverdagen.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team bestående af 2 ergoterapeuter og 2 fysioterapeuter, der internt samarbejder tæt med social og sundhedsassistenter, sygeplejersker og servicegruppe.
Vi har også et tæt eksternt samarbejde med visitation, hjemmepleje, hjemmesygepleje, praktiserende læger og hjælpemiddelterapeuter, så borgerens forløb bliver sammenhængende og målrettet.

Typer af ophold på Korttidspladserne

På Bøgildlund modtager vi borgere der i en midlertidig periode ikke kan være i eget hjem. Borgerne visiteres til forskellige former for ophold:

  • Genoptræningsophold efter sygdom, skade eller operation, med fokus på genoptræning og selvstændighed.
  • Aflastningsophold for borgere og pårørende, der har brug for midlertidig støtte.
  • Vurderingsophold hvor vi arbejder rehabiliterende og afklarer funktionsniveau og behov for hjælp
  • Pleje og omsorgsophold, behandling, støtte og lindring, for nogle borgere også i den sidste tid.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Genoptræningsopgaver efter gældende genoptræningsplaner
  • Vurdering og tilpasning af hjælpemidler
  • Planlægning og udførelse af forflytninger
  • Dysfagi-udredning og vejledning
  • ADL-vurderinger
  • Afholdelse af holdtræning
  • Samtaler med borgere og pårørende omkring forløb og mål
  • Tværfagligt samarbejde internt og med eksterne samarbejdspartnere

Vi søger dig, der

  • Er uddannet ergoterapeut.
  • Gerne har erfaring med dysfagi, samt genoptræning indenfor neurologi og ortopædkirurgi
  • Har interesse for rehabilitering og hjælpemidler
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Har gode samarbejdsevner og kommunikerer tydeligt og respektfuldt
  • Møder borgere og pårørende med empati og faglighed

Vi tilbyder

  • Et velfungerende tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og faglig sparring
  • Et lille, dedikeret team med korte beslutningsveje og højt engagement
  • Mulighed for at præge og udvikle indsatsen for vores borgere
  • Humor, trivsel og kollegial støtte i hverdagen

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer pr. uge for perioden d. 1. december 2025 til d. 1. september 2026. Evt. mulighed for forlængelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse forudsætter fremvisning af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Ansøgning
Send din ansøgning senest d. 23. september 2025 kl. 8.00. Samtaler forventes afholdt d. 25. september 2025.

Vil du vide mere?
Kontakt terapeutfaglig leder Marianna Kronborg, tlf. 24915352, eller sygeplejefaglig leder Stine Thomsen, tlf. 20995393