Børne- og ungerådgiver i Esbjerg Kommune Handicapafdeling
Har du en passion for at støtte børn og unge med funktionsnedsættelse? Trives du i et miljø, hvor faglighed, ansvarlighed, nysgerrighed og samarbejde er omdrejningspunktet? Så har vi en meningsfuld mulighed til dig!
Vi søger to dygtige børne- og ungerådgivere til Handicapafdelingen – begge stillinger er på 37 timer pr. uge.
Om stillingen
I Handicapafdelingen arbejder vi med børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller kroniske lidelser. Som børne- og ungerådgiver vil du hos os komme til at spille en central rolle i at sikre den rette hjælp og støtte efter Barnets Lov.
Dine primære arbejdsområde vil være inden for de handicapkompenserende ydelser som kompensationsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, afløsning/aflastning, hjemmetræning og ledsagelse.
Du vil have en alsidig arbejdsdag med tæt dialog med familier, tværfagligt samarbejde og helhedsorienteret rådgivning. Vi lægger stor vægt på inddragelse og en helhedsorienteret tilgang i alt, hvad vi gør.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har lyst til at arbejde med børn og unge med en funktionsnedsættelse samt deres familier, med fokus på inddragelse og dialog
- Arbejder struktureret og kan balancere myndighedsrollen med empati
- Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation
- Kan tænke kreativt inden for gældende lovgivning
- Gerne erfaring med børnehandicapområdet
- Har kørekort – der stilles bil til rådighed
Vi tilbyder:
- Et team af kvalificerede, hjælpsomme og dygtige kolleger
- Nærværende ledelse med ambitioner og visioner
- Faglig sparring, ugentlige teammøder og supervision
- Kompetenceudvikling både med interne og eksterne undervisere
- Et dynamisk og meningsfuldt arbejdsmiljø
- Flekstid, hvor vi arbejder hjemme fredag samt der er mulighed for at arbejde hjemme om mandagen.
Ansættelsessted & vilkår
- Arbejdssted: Energivej 1, 6700 Esbjerg
- Arbejdstid: 37 timer
- Tiltrædelse: Pr. 1. november 2025
- Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til overenskomst mellem KL og DS/HK. Lønnen fastsættes efter principperne for lokal løndannelse.
Ansøgning
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, CV og relevant dokumentation som uddannelsesbevis elektronisk via "send ansøgning"-knappen nederst.
Ansøgningsfrist:
- Tirsdag den 23. september 2025
Samtaler forventes afholdt:
- samtale torsdag den 25. september 2025
- samtale mandag den 29. september 2025
Ansættelse:
- Indhentet reference, fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver
- Indhenter vi straffeattest og børneattest.
Har du spørgsmål? Kontakt sektionsleder Rikke Christensen på tlf.7616 1115 / 2178 1680 eller sektionsleder Mireille Rasmussen på 7616 1250 / 23249425 til en uformel snak om jobbet.