Børneergoterapeuter til Storebæltskolen - Specialskole i Slagelse
Autoriserede ergoterapeuter med erfaring inden for børn- og ungeområdet til Storebæltskolen.
Storebæltskolen søger to ergoterapeuter med tiltrædelse den 1. december 2025 – én i en tidsbegrænset stilling og én i en fast stilling.
Storebæltskolen er en specialskole, der tilbyder vidtgående specialundervisning efter folkeskolelovens § 20, stk. 2, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder begrundet i udviklingshæmning.
På skolen arbejder vi målrettet på at skabe de bedste rammer for elevernes læring, udvikling og trivsel.
Vi søger nu to engagerede ergoterapeuter med tiltrædelse den 1. december, som vil være med til at styrke vores tværfaglige indsats. Som ergoterapeut på Storebæltskolen bliver du en vigtig del af det pædagogiske og faglige arbejde, hvor dit fokus er at muliggøre og fremme deltagelse, udvikle nye færdigheder og støtte eleverne i at opnå størst mulig selvstændighed.
En væsentlig del af arbejdet vil være i skolens ASK-klasser (Alternativ og Supplerende Kommunikation), hvor elever med komplekse kommunikative behov undervises. Her får du en central rolle i at understøtte elevernes læring, aktivitet og deltagelse. Samtidig vil du skulle arbejde målrettet med sensorisk udfordrede børn og vejlede skolens medarbejdere i, hvordan sensoriske, finmotoriske og oralmotoriske problemstillinger kan håndteres bedst muligt.
Læs mere om os på Storebæltskolens hjemmeside
Vi kan tilbyde
- En innovativ arbejdsplads, hvor vi vil, kan og tør.
- Et godt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og samarbejde på tværs af personalegrupper.
- En skole med fleksibilitet, variation i hverdagen og en uhøjtidelig omgangstone med vægt på glæde og humor.
- Gode adgangsforhold tæt på station og motorvej.
- Temadage og efteruddannelse med mulighed for faglig udvikling.
- Supervision med fokus på personlig udvikling og styrket teamsamarbejde.
- Et stærkt og velfungerende tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, talepædagog, logopæd og fysioterapeuter.
Vi forventer, at du
- har viden, erfaring og interesse i at arbejde med børn og unge med komplekse udfordringer.
- kan undersøge, tilrettelægge og gennemføre indsatser for sensorisk udfordrede børn samt vejlede kolleger i arbejdet med sensoriske problemstillinger.
- har erfaring med vurdering og træning af finmotoriske og mundmotoriske færdigheder.
- arbejder anerkendende og er robust både fysisk og psykisk.
- er god til tværfagligt samarbejde.
- har interesse for hjælpemidler, herunder afprøvning, tilpasning og vejledning af personalet.
- har interesse for træning i varmtvandsbassin.
- selvstændigt kan tilrettelægge din hverdag i samarbejde med klasserne og dine teamkollegaer.
Omfang
- Den tidsbegrænsede stilling er på 30 timer pr. uge og løber til den 30. juli 2026.
- Den faste stilling er på 35-37 timer pr. uge.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist:
19. oktober 2025
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte
- Skoleleder Benjamin Ejlertsen, telefon 51 18 57 55, mail alisonarmstronghenryreedbeejl@smith.dkslagelse.dkwilliams.dkconner-fox.dk