Børnerådgiver i Børn- og Familierådgivningen, Odense
Er du en engageret og empatisk socialrådgiver, der ønsker at arbejde med børn og familier i en meningsfuld og udfordrende stilling? Har du samtidig interesse for og erfaring med udsatte børn og deres familier. Så har du nu chancen for at blive en del af et ambitiøst og fagligt stærkt fællesskab, hvor vi arbejder for at finde de bedste løsninger for barnet og familien
Er du klar til at gøre en forskel? Bliv en del af vores dedikerede teams, som Børnerådgiver for Social området. Vi søger børnerådgivere med kompetencer inden for social området til faste stillinger med opstart den 1. december 2025.
Om os
Vi er en del af Familie- og Forebyggelsesafdelingen og Børn- og Ungeforvaltningen. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste betingelser for børn og familier i udsatte positioner – med udgangspunkt i Barnets Lov og en helhedsorienteret tilgang.
Vi prioriterer både faglighed, samarbejde og trivsel – for både børnene og vores medarbejdere. Hos os bliver du en del af et ambitiøst og dedikeret team, hvor vi deler ansvar, hjælper hinanden og har fokus på at udvikle vores praksis i fællesskab.
Om jobbet
Som børnerådgiver hos os, vil du få en central rolle i at gøre en forskel i arbejdet med at støtte børn og familier med særlige behov for en forebyggende eller mere indgribende indsats.
Du bliver myndighedsperson og koordinator for familien og samarbejdet tæt med både interne og eksterne aktører.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- At udarbejde afdækninger
- Vurdere på barnets og familiens støttebehov
- Træffe afgørelse og følge op på sociale foranstaltninger og støttende indsatser
- At give råd og vejledning til børn, unge og forældre i udsatte positioner
- At koordinere tværfaglige forløb i tæt samarbejde med skoler, dagtilbud, sundhedsvæsen og andre relevante samarbejdspartnere
- At sikre korrekt og helhedsorienteret sagsbehandling med fokus på barnets perspektiv og barnets ressourcer
Om dig
Vi søger dig, der er socialrådgiver og har lyst til at arbejde struktureret og med en anerkendende tilgang. Du trives med at arbejde selvstændigt og samtidig som en del af et stærkt fagligt fællesskab. Vi ser gerne, at du:
- Har en uddannelse som socialrådgiver
- Har erfaring med eller interesse for arbejdet på børneområdet
- Arbejder struktureret og har en nysgerrig tilgang til arbejdet
- Er stærk i både skriftlig og mundtlig formidling
- Kan balancere mellem faglighed, og økonomisk forståelse på myndighedsrollen på en professionel måde.
- Er engageret i at gøre en forskel og arbejde med både børnene og deres familier på en empatisk og professionel måde
- Du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer i et motiverende og udviklingsfremmende samarbejde
Vi tilbyder
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber de bedste resultater – for både børnene og vores medarbejdere. Hos os får du:
- En meningsfuld stilling, hvor du virkelig kan gøre en forskel for børn og familier
- Mulighed for at arbejde med både rådgivning og myndighedsopgaver inden for Barnets lov
- Fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemmefra
- Et engageret og støttende team, hvor trivsel og sammenhold er i fokus.
- Et grundigt introforløb tilpasset dine behov med mentor ordning
- Regelmæssig faglig supervision og faglig sparring
- En arbejdsplads med høje ambitioner, hvor du kan være stolt af dit arbejde og dine kolleger
Bliv en del af noget større
Vi ønsker, at du som ansat føler dig værdsat og har mulighed for at udnytte dine kompetencer til fulde. Vores ledelse er lyttende, inddragende og støttende, så du kan udvikle dig og få den opbakning, du behøver for at trives i din rolle. Hos os er vi ikke bange for forandringer – vi ser dem som muligheder for at blive bedre og gøre en endnu større forskel for de børn og familier, vi hjælper.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 37 timer om ugen, med start den 1. december 2025. Vi søger 5 kollegaer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Maria Mikkelsen på 29 79 22 40 og teamleder Stinna Nielsen på 23 44 68 49.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2025 og samtaler vil blive afholdt den 28. og 29. oktober 2025. Ansættelsesudvalget består af leder, tillidsrepræsentant og medarbejderrepræsentanter.
Adresse:
Børn og Familierådgivningen
Birkeparken 72B, 5240 Odense NØ
(17. november 2025 flytter vi til Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C)
Vi glæder os til at høre fra dig og få dig med på holdet, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for børns trivsel, læring og udvikling!