Børnerådgiver i Specialteam - Rudersdal Kommune
Er du klar til et meningsfuldt job, hvor du kan gøre en forskel for børn, unge og deres familier? Vores specialteam i Rudersdal Kommune søger en engageret børnerådgiver til en fast stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med børn og unge med fysiske - og psykiske funktionsnedsættelser i alderen 0-16 år.
Om jobbet
Som børnerådgiver i vores specialteam får du ansvaret for at sikre den rette støtte til børn og unge med særlige behov. Du vil arbejde med underretninger, screeninger, afdækninger og børnefaglige undersøgelser og vurdere, hvilke indsatser der bedst støtter børnene og deres familier – både støttende indsatser jf. Barnets Lov § 32 og handicapkompenserende ydelser som tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter.
Sammen med barnet/den unge og familien følger du op på indsatsen for at sikre, at hjælpen har den ønskede effekt, med det mål at familien efter endt forløb kan stå på egne ben – eventuelt med støtte fra netværket og civilsamfundet.
Vi arbejder ud fra værdien om inddragelse af familien og sikrer, at barnets stemme forbliver central gennem hele sagsforløbet.
Du bliver en del af et distriktsteam med ca. 5 andre børnerådgivere, hvor I sammen håndterer børnesager fra 2-3 skoler i Rudersdal Kommune. Du vil også samarbejde tæt med sundhedsplejen og PPR, som er knyttet til de samme skoler.
I hele afdelingen er vi ca. 35 medarbejdere, herunder 2 afdelingsledere og 1 myndighedschef.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har en stærk motivation for at skabe gode løsninger for børn og unge i en myndighedskontekst
- Har en inddragende og tillidsvækkende tilgang til borgere
- Er en holdspiller med gode samarbejdsevner og en lyst til at bidrage positivt til teamet og arbejdspladsen
- Arbejder systematisk og kan skabe overblik i en travl hverdag
- Som minimum er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, eller har relevant erfaring fra lignende stillinger
Hvorfor vælge os?
- Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø og høj trivsel
- Vi er en stabil medarbejdergruppe, der også prioriterer sociale aktiviteter
- Vi tager fælles ansvar og hjælper hinanden i hverdagen
- Vi har fokus på faglig kvalitet og ordentlighed. Vi har høj grad af psykologisk tryghed, hvor vi tør udfordre hinanden konstruktivt
- Vi erkender udfordringer i myndighedsarbejdet og arbejder løbende med udvikling og læring
- Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold, bl.a. flextid og mulighed for hjemmearbejde
Ansættelsesvilkår
- Fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for ny løn
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning via knappen ”søg stilling” nedenfor.
Samtaler forventes afholdt fredag den 24. oktober 2025
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Gry Wahlberg Tinndahn
Leder af børnegruppen og anbringelsesteamet
bellkarenjulierosalesvelazquezsamuelgryti@rudersdal.dkcollins-norris.dkrice-lee.dk
Tlf.: 72684016