etjob.dk
Ringkøbing-skjern kommune Socialpædagog

Bostøtte Medarbejder - Ringkøbing-Skjern Kommune

Medarbejder til Bostøtte Skjern/Tarm med faglighed, fleksibilitet og fokus på borgerne.

Vær med dér, hvor visioner bliver til virkelighed – og hvor din faglighed gør en forskel hver dag.

Vi søger en ny medarbejder, som vil være med til at omsætte visionen for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune:

"Mennesker med funktionsnedsættelser skal have mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre – med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og mål for fremtiden."

I Bostøtten Skjern/Tarm arbejder vi med borgere med nedsat funktionsevne, erhvervet hjerneskade, psykiatriske problemstillinger og andre handicaps. Målgruppen er sammensat – og det er vores opgaver også. Vores kerneopgave i Handicap og Psykiatri er:

"Vi lykkes, når borgerne anvender deres ressourcer, tager størst muligt ejerskab og ansvar i eget liv."

Om stillingen

Stillingen er fuldtid med arbejdstid mellem kl. 7.30 og 21.00. Du skal være indstillet på weekendarbejde hver 3. weekend samt morgen-, dag- og aftenvagter.

Vi yder bostøtte efter Servicelovens §83 og §85, både i borgernes eget hjem og som gruppeydelser. På Engdraget er der 20 lejligheder, men arbejdsområdet dækker hele den sydlige del af kommunen, så kørekort er en forudsætning. Vi stiller biler til rådighed i arbejdstiden.

Vi arbejder ud fra en Recoveryorienteret tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i borgerens ønsker, håb og drømme for fremtiden, samt den socialfaglige metode KRAP. Vi ser på hele den livssituation, som borgeren befinder sig i, således at borgeren oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats.

Vi har udgangspunkt fra Engdraget i Tarm, hvor vi har både kontor samt lokaler til gruppeydelse.

Din hverdag hos os

Arbejdsdagene kan være uforudsigelige, og opgaverne ændrer sig ofte med kort varsel. Derfor er det vigtigt, at du kan omstille dig hurtigt og bevare overblikket, og trives med både, at arbejde alene og indgå i faglig sparring med kolleger.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant faglig baggrund.
  • Har erfaring med målgruppen samt at dokumentere dit arbejde.
  • Begrunde og dokumenterer anvendelse af faglige metoder
  • Kan arbejde selvstændigt men også samarbejde godt med kolleger og andre samarbejdspartnere.
  • Er nysgerrig og åben for nye metoder – herunder velfærdsteknologi.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor du får lov til, at bruge og udvikle dine kompetencer.
  • En arbejdsplads, hvor borgerne er i centrum.
  • En engageret personalegruppe.
  • Kollegial og ekstern supervision
  • En arbejdsplads, med fokus på faglighed såvel som arbejdsmiljø
  • Grundig oplæring med mentorordning

Det praktiske:

  • Ansættelsestidspunkt: 1. november 2025 – eller før hvis muligt
  • Ansøgningsfrist: mandag den 15. september kl. 12.00.
  • Samtaler: fredag den 26. september
  • Der indhentes straffeattest før ansættelse
  • Der indhentes reference inden en evt. ansættelse

Yderligere oplysninger kan fås hos Konst. daglig leder Heidi Bjerg på tlf. 2058 3943. Læs mere på www.handicapogpsykiatri.rksk.dk.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.