CBS Projektkoordinator for Uddannelsesudvikling
Har du erfaring med at understøtte komplekse strategiske forandringer, og kan du skabe overblik over processer på tværs af en bred vifte af interessenter? Hvis du samtidig har interesse for uddannelsesudvikling inden for videregående uddannelse, skal du måske overveje denne spændende og nyoprettede stilling som projektkoordinator på CBS.
CBS er godt i gang med en større transformationsproces med implementering af kandidatreformen, hvilket betyder, at institutionens uddannelseslandskab vil udvikle sig markant i de kommende år. CBS skal i 2032 have omlagt 40% af sin kandidatportefølje og skal i den forbindelse blandt andet udvikle en række nye 1-årige kandidatuddannelser på fuld tid samt erhvervskandidatuddannelser på deltid. Implementeringsprocessen har stor opmærksomhed blandt medarbejdere og ledelse og kræver tæt koordinering på tværs af hele organisationen.
Som projektkoordinator bliver du som udgangspunkt en del af teamet Quality and Projects med 8 andre dedikerede medarbejdere, herunder en teamleder som også fungerer som programleder for implementering af kandidatreformen. Teamets opgaver favner bredt fra akkreditering og kvalitetssikring til uddannelsesudvikling, ledelse af uddannelsesstrategiske projekter og ledelsessupport. Teamet er under kontinuerlig udvikling i tæt samarbejde med de øvrige teams i afdelingen: Læringskonsulentteamet (Learning Design and Consultancy), Team for mediesupport og et kursussekretariat. Du vil som projektkoordinator få et tæt samarbejde med læringskonsulenterne og vil på en række opgaver skulle referere fagligt til dette teams leder.
Afdelingen for Uddannelsesudvikling og -Kvalitet på CBS er en strategisk afdeling under Uddannelsesdekanen. Vi er en forholdsvis ny samlet afdeling og er derfor midt i en udviklingsproces, hvor vi har stort fokus på samarbejde på tværs af teams og udvikling af en fælles identitet. Vi er meget optagede af at have et godt og mangfoldigt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og udnytter vores kompetencer på tværs af teams.
Dine opgaver
- Koordinere tværgående processer og opgaver i forbindelse med implementering af kandidatreformen i tæt samarbejde med programleder og øvrige medarbejdere, som er involveret i dette arbejde
- Udarbejde notater, indstillinger, oplæg og kommunikationsmateriale i forbindelse med drøftelser og beslutningsprocesser i reformarbejdet
- Facilitere workshops og drøftelser med videnskabelige og administrative medarbejdere
- Understøtte implementering af uddannelsesstrategiske målsætninger i nye og eksisterende uddannelser, for eksempel Nordic Nine kompetencerammen, digitalisering eller grøn omstilling
- Dine opgaver kan løbende udvikle sig til at favne andre arbejdsområder i afdelingen end kandidatreformen
Din profil
Du har erfaring fra en videregående uddannelsesinstitution, gerne fra et universitet, hvor du har koordineret strategiske projekter og været involveret i uddannelsesudvikling. Du kan lide at arbejde på tværs af afdelinger og faglige miljøer og bevarer overblikket, også når flere processer er i gang sideløbende. Da du i denne stilling både skal arbejde med administrativ koordinering i forbindelse med implementering af kandidatreformen og understøtte studienævn og institutter med udvikling af uddannelser, vil det være en fordel, hvis du også har erfaring med udvikling af undervisning på videregående niveau.
Du har desuden:
- En relevant videregående uddannelse
- Gode relationelle kompetencer og samarbejdsevner
- Erfaring med selvstændigt at planlægge og facilitere møder og workshops
- Solide kommunikative kompetencer på dansk og engelsk i skrift og tale
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse som specialkonsulent jf. gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Det vil ved ansættelsen være muligt at forhandle tillæg afhængigt af kvalifikationer og erfaring.
Ansættelsen er på 37 timer om ugen.
Rekrutteringsprocessen
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS' strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2025. Ansættelsessamtaler afholdes den 18. og 19. august 2025.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Quality & Projects Mette Ernlund på mail brooke28mee.edqstephanie68davidwoods@cbs.dkcasey-nelson.dktorres-burns.dk / telefon 42555040 eller teamleder for Learning Design and Consultancy Sidsel-Marie Winther Prag på mail josesmithslucasyspencerswp.edq@olson.dkporter-spears.dkcbs.dk / telefon 41852660.
Din ansøgning
Du søger stillingen online ved at åbne linket "ansøg", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter ansøgning sammen med eksamenspapirer og CV.
Ansøgningsfrist: 10. august 2025.
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
CBS arbejder kontinuerligt med at blive en mangfoldig og inkluderende organisation, og vi opfordrer alle uanset kønsidentitet og -udtryk, alder, etnicitet, religiøs overbevisning, LGBT+-identitet, kulturel baggrund m.m. at søge.
Kontakt os, hvis du har brug for assistance i søge- eller ansættelsesprocessen, hvis der er noget vi skal vide, eller hvis du som person med handicap ønsker at gøre brug af din fortrinsret.