etjob.dk
Frederikssund kommune Centerleder

Centerleder - Loop Fitness Frederikssund

Vi søger en Centerleder til Loop Frederikssund.

Beskrivelse af jobbet:

Da vores Tidligere centerleder er rykket til anden Loop center, søger vi en ny engageret og energisk centeransvarlig til stillingen i Loop Fitness i Frederikssund.

Som centeransvarlig og fitnessinstruktør står man for den daglige drift i centeret, hvilket bla. består af håndtering af medarbejdere, vagtplaner, administrative opgaver, udførelse af holdtræning, instruktion til nye og nuværende medlemmer, bestilling af vare, rengøring mm.

En stor del af Jobbet vil være kontakt med medlemmer, det er både personlig kontakt, telefon og e-mail.

Vagternes varighed er ca. 4 timer ad gangen hvor man aktivt skal være i centret i hele vagten, gående og stående med afveksling, og man er alene på vagterne det meste af tiden. Hvis du er Førtidspensionist eller flexjobber kan det eventuelt aftales.

Der vil til tider være arrangementer, events og outgoing.

Stillingen er på 12-15 timer om ugen, dog kan der forekomme extra timer i forbindelse med arrangementer og travle perioder er du flexjobber eller førtidspensionist er du meget velkommen til at søge stillingen.

vi vil rigtig gerne give stafetten videre til ’en fra lokalområdet, men dette er ikke altafgørende for en ansættelse.

Forventninger:

Vi forventer du er god til at skabe kontakt til andre mennesker, er ansvarsbevidst, selvkørende, smilende og udadvendt. At du kan få alle vores medlemmer til at føle sig velkommen, hver gang de kommer og træner.

Vi forventer at du efter kort oplæring kan begå dig på brugerniveau på computer og i vores interne program. Vi forventer du skal også kunne begå sig på SoMe og være kreativ ift. videoer mm. Vi kan tilbyde kort oplæring.

Som centeransvarlig forventes det også at man deltager i forskellige møder/kurser der vil finde sted et par gange årligt.

Hvad kan du forvente af os:

Hos os kan du forvente et arbejde med frihed under ansvar, du vil blive grundigt oplært i den daglige drift, og der vil løbende være kurser der oplære dig i korrekt brug af maskinerne mm.

Du vil indgå i et team af centerledere og centeransvarlige, hvor I kan bruge hinanden og indbyrdes udveksle ideer. Du kan forvente at der vil være opbakning og samarbejde ift. kreative videoer mm. På SoMe.

Du vil få et godt team af medarbejder, der allerede samarbejder godt sammen i et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil du kunne sparre med vores driftschef via mails, tlf. opkald, teams møder og af og til fysisk i centret.

Opstart / tidspunkt:

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, med opstart snarest muligt.

Ansøgning