etjob.dk
Vejle kommune Læge

Cheflæge til Psykiatrisk Afdeling Vejle - Strategisk Ledelse

Vil du være med til at stå i spidsen for Psykiatrisk Afdeling Vejle i et tæt makkerskab med vores chefsygeplejerske? Så læs mere her om en spændende cheflægestilling i Region Syddanmark.

Vi søger en ambitiøs og visionær cheflæge, som kan sætte retning for den strategiske udvikling og den lægefaglige behandling i afdelingen. Sammen med chefsygeplejersken kommer du til at stå i spidsen for ca. 420 dygtige og dedikerede medarbejdere,

Opgaven

Som afdelingsledelse har cheflægen sammen med chefsygeplejersken ansvaret for den daglige ledelse, drift og udvikling af voksenpsykiatrien i Psykiatrisk Afdeling Vejle. Behandlingen foregår på et fagligt og forskningsmæssigt fundament. Cheflægen skal derfor have interesse for at udnytte, prioritere og synliggøre forskning på området, og derigennem forene forskning med drift til gavn for kvaliteten i patientbehandlingen.

Ligesom resten af landet er Psykiatrisk Afdeling Vejle udfordret i forhold til rekrutteringen af fagspecialister og faglige ledere. Som cheflæge skal du derfor være en central drivkraft i at tiltrække og uddanne speciallæger og ledende overlæger, samt sikre et godt arbejdsmiljø og en stærk tilknytning til afdelingen.

Du får ligeledes en bærende rolle i implementeringen af 10-årsplanen for psykiatrien og mental sundhed, hvor du skal sikre fokus på at skabe forståelse, følgeskab og forankring til udviklingen i hele organisationen.

Implementering af Sundhedsreformen er i fuld gang og den forestående integration mellem psykiatri og somatik betyder, at Psykiatrisk Afdeling Vejle integreres med Sygehus Lillebælt pr. 1. januar 2026. Denne opgave kræver cheflægens fulde opmærksomhed.

Personen

Det vægtes højt, at cheflægen har lyst til og mod på ledelse, gerne erfaring med ledelse af ledere. Det vil være en fordel hvis du allerede har en lederuddannelse, eller som minimum er i gang med udvikling af dine ledelsesmæssige kompetencer. Din faglige profil kunne være en uddannelse som speciallæge i psykiatri med relevant faglig videreuddannelse eller et tilsvarende relevant speciale med kendskab til det psykiatriske område.

Som person forventer vi, at du er en visionær og strategisk orienteret leder med en solid faglig ballast, der kan sætte retning og give energi til afdelingen. Du har en tydelig ledelsesstil og stærke kommunikative egenskaber med øje for at uddelegere og spille andre gode. Du er en synlig og nærværende leder med øje for vigtigheden af at sikre et sundt arbejdsmiljø og en god arbejdskultur, hvor værdibaseret ledelse i øjenhøjde med medarbejderne er afgørende dele af ledelsesgrundlaget.

Samtidig har vi løbende fokus på, hvordan vi gennem nytænkning og innovation kan udvikle afdelingen yderligere. Det er derfor vigtigt, at du kan se potentialer, nye løsninger, og at du med patienten først som ledestjerne tør udfordre vores måde at gøre tingene på med udgangspunkt i vores værdier.

Du indgår naturligt som en motiverende og engageret sparringspartner for direktionen og dine afdelingsledelseskolleger. Du har politisk tæft og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation og lykkes med at indgå i et konstruktivt tværfagligt samarbejde med øvrige relevante samarbejdspartnere.

Psykiatrisk Afdeling Vejle

Psykiatrisk Afdeling Vejle er en del af Syddansk Universitetshospital og består af et døgnbehandlingssted i Vejle og tre lokalpsykiatrier i henholdsvis Vejle, Kolding og Fredericia. Afdelingen varetager udredning, diagnostik og behandling inden for det sundhedsfaglige speciale psykiatri.

Ansøgning

Du kan læse mere om stillingen og Psykiatrisk Afdeling Vejle i stillings- og kompetenceprofilen her.
Du kan se og læse Psykiatriplan 2026 - 2032 her.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 4. november 2025

For yderligere information kontakt gerne konstitueret Administrerende direktør Anne Mette Vind på tlf. 20 26 92 16, Psykiatrisygehuset, lægelig direktør Jane Stab Nielsen på tlf. 26 29 06 93, Sygehus Lillebælt eller chefsygeplejerske Tanja Wind Kenne på tlf. 24603129, Psykiatrisk Afdeling Vejle.

Tiltrædelse: den 1. januar 2026