CNC-operatør til Rørproduktion hos GMF Familievirksomhed
Til en fast stilling søger vi en dygtig industriteknikker, klejnsmed, smed, ufaglært med viljen eller lignende, med CNCfærdigheder og ISO-programmering og forståelse for proces flow. Du vil blive ansvarlig for afkortning af rør til vores produktion samt løbende optimeringer og vedligehold af save-anlæggene.
Dine arbejdsopgaver
· Egen planlægning af produktion.
· Betjening af saveanlæg.
· Optimering af processer i forbindelse med savning.
· Slutkontrol af egenproducerede varer.
· Vedligehold af maskiner.
· Ad hoc-opgaver.
Det praktiske
Du har et godt humør og ønsker at være en del af et fællesskab. Du er lærenem og har lyst til at lære nyt samt at
optimere processer. Du har CNC færdigheder, kender ISO-programmering og har erfaringer inden for feltet. Du kan
læse og forstå en arbejdstegning. Du skal være ferm til at køre truck.
Selvfølgelig vil det være en fordel hvis du har arbejdet med afkortning af rør, men brænder du for jobbet, er det
noget du kan lære. Du har minimum B-kørekort og truckcertifikat. Du er meget serviceminded, kvalitetsbevidst og
selvfølgelig mødestabil. Du kan arbejde selvstændigt og har lyst til en hverdag der til tider kan være travl.
Vi tilbyder
· En afvekslende hverdag.
· Spændende udfordringer.
· Et godt team som udspringer af en tæt knyttet familievirksomhed.
· Godt arbejdsmiljø.
· Stillingen er 37 timer (dagvagt 5 dage om ugen).
o Mandag 06:00-14:00; tirsdag-Torsdag 06:00-14:30; fredag 06:00-12:00
· Løn efter kvalifikationer.
Hvem er GMF
Vi er en familieejet virksomhed, der i dag ejes og drives af bror og søster. Det er vigtigt at familieværdierne sættes
højt både i måden man omgås men også måden vi agerer på. Vores kernekompetence er koldbukning af rør i høj
kvalitet til kunder i hele Europa. For at dette skal lykkes er hele forsyningskæden vigtig for os, og vi sætter en ære i at levere et kvalitetsprodukt til kunderne. Vores medarbejdere er de bedste til de opgaver de løser og vi er stolte af
vores team og fællesskab.