Cyberdivisionen i hvidovre søger en sagsbehandler med interesse for dataforvaltning og rapportering

Er du interesseret i at arbejde med it-system- og dataforvaltning, samt rapportering og har du erfaring med forvaltning og rapportering? Så har du mulighed for at spille en central rolle i at sikre, at data omkring Forsvarets it-systemportefølje holdes ajour og at datakvaliteten kontinuert forbedres. Vi søger en medarbejder, der skal være med til at sikre, at Forsvarets koncern har det nødvendige overblik og indblik i it-systemporteføljen.

Om Cyberdivisionen
Cyberdivisionen hører under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), og er sat i verden for at sikre en effektiv og stabil it-drift og yder it-support til koncernens ansatte, både nationalt og internationalt. Vi understøtter udvikling og administration af it-udvikling og it-projekter, samt forbedrer cyberforsvaret og beskytter koncernens it-systemer og data mod digitale angreb eller misbrug. Endeligt varetager vi it-system og dataforvaltning af koncernens it-systemportefølje.

Din kommende stilling hører under afdelingen Systemer i Cyberdivisionens Teknologi Center, nærmere i sektionen System- og dataforvaltning.

Om stillingen
Vi har ansvaret for det koncernfælles it-system der understøtter Forsvarets it-systemforvaltning og er den autoritative kilde for hele koncernens it-systemportefølje. Vi bemander DataHub, der er adgangsporten til it-systemet og dets data. Du kommer til at have en stor kontaktflade mod koncernen og vil have en nøglefunktion i at håndtere adgang til it-system og data gennem håndtering af modtagne anmodninger. Nøglefunktionen sikrer ligeledes at myndigheder og chefer i koncernen kan få opdateret data om de it-systemer de ejer.

Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

  • Daglig drift af DataHub (Datakustode)
  • Håndtering af data- eller adgangsanmodninger
  • Afklaring af ønsker og behov
  • Indhentning af godkendelser
  • Logning af tildelte adgange samt udleverede data
  • Tildele adgang eller udarbejde/opdatere Excel-rapport
  • Håndhæve governance af it-system og dets data
  • Kvalitetssikring af it-systemets data
  • Udarbejdelse af rapporter i Excel baseret på SQL-queries
  • Tage del i videreudviklingen af it-systemet
  • På sigt, konvertering af Excel-rapporter til PowerBI og udarbejdelse af nye standard rapporter samt ad-hoc

Vi forestiller os at du:

  • Har erfaring med it-system- og dataforvaltning
  • Har erfaring med rapportering og datavisualisering i Excel
  • Har erfaring med kommunikation og formidling til forskellige typer af modtagere
  • Har et data-mindset, herunder dataforståelse og samspillet mellem datakilder
  • Har interessen og evnen til at tilegne dig, samt dele viden
  • Er løsningsorienteret og god til at finde det bedste kompromis, alene eller med andre
  • Kan både arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre.

Kvalifikationer vi søger:

  • Har erfaring med automatisering af manuelle processer
  • Har erfaring med udarbejdelse af teknisk systemdokumentation
  • Har grundlæggende forståelse for datamodellering, datavisualisering, datakilder og integrationer, herunder: SQL
  • Rapportering og adgangsstyring i PowerBI
  • Har forståelse for anvendt terminologi inden for it og it-infrastruktur, herunder it-komponenttyper såsom it-service, it-system, netværk, applikation, software etc.
  • Kunne tænke dig at lære mere om Forsvaret og de it-systemer der understøtter ministerområdet

Vi tilbyder?
Du kommer til at indgå i et lille team på tre fastansatte, hvor du vil blive den fjerde. Vi værdsætter faglighed og en god balance mellem arbejde og fritid. Jargonen i teamet er meget uformel og vi har et godt socialt sammenhold. Du vil opleve kollegaer, der er nysgerrige på hinandens meninger og giver plads til forskellighed. Vi går op i vidensdeling, sparring og rum til faglig samt personlig udvikling.

Derudover tilbyder vi en arbejdsplads i en organisation der i disse år er i rivende udvikling. En arbejdsplads, hvor man ved at ”noget er værd at kæmpe for”.

Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hvidovre.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning:
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kaptajn Anders Frahm på telefon 3266 5157.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er d. 16. juni 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Stillingen er til besættelse pr. 1. august 2025 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.