Dansklærer til indskolingen
Sdr. Omme skole søger en dansklærer til indskolingen.
Er du uddannet dansklærer evt. med idræt eller musik på linje og har du en legende tilgang til undervisningen, så er det måske dig vi søger.
På Sdr. Omme skole er Playful learning en del af vores DNA. Vi arbejder med projektbaseret læring og det tænkende klasserum.
Vi forventer, at du:
- er læreruddannet
- er tydelig i din klasseledelse
- er anerkendende i din tilgang til eleverne
- er undersøgende og nysgerrig i din tilgang til undervisning
Vi vægter dine relationskompetencer og flair for klasserumsledelse højt.
Du bliver en del af det selvstyrende team omkring skolens indskolingselever, hvor du skal være med til at sikre, at vi har fokus på kerneopgaven, hvor vi positivt understøtter elevernes læring og trivsel.
På Sdr. Omme skole er der 2 voksne i alle lektioner i børnehaveklassen og i vores 1. klasser.
Sdr. Omme skole er en skole med 235 elever fordelt på 0. – 9. klasse. Vi har en SFO med 74 børn tilknyttet og er ca. 40 ansatte.
Skolen er nyrenoveret i 2016 og fremstår som moderne og tidssvarende i forhold til teknologi og læringsmiljøer. Vi ligger tæt på grønne områder og overfor byens idrætscenter. Vi har en forældregruppe, der interesserer sig for deres børns trivsel og udvikling.
Vi er en velfungerende og meget udviklingsorienteret arbejdsplads med engagerede medarbejdere. En skole der værdsætter både elevernes og medarbejdernes trivsel.
Vi indgår alle i et forpligtende fællesskab og er en arbejdsplads med godt humør.
Såfremt du ønsker yderligere informationer om stillingen, bedes du kontakte skoleleder Christina Trier Buus på tlf: 31 15 24 99.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25.