Dansklærer til vores udskoling på afdeling nærum
Dansklærer til vores udskoling på afdeling Nærum
Om jobbet
Du er uddannet lærer; med linjefag i dansk. Andre relevante fag vil være: sprog, billedkunst, musik eller teknologiforståelse.
Din profil
Vi forventer desuden, at du er nysgerrig efter at udvikle din praksis, har gode relationskompetencer og fokus på elevernes trivsel, motivation og læring. Du trives i forpligtende teamsamarbejde, hvor vi bl.a. arbejder med co-teaching, og vi øver os på at arbejde mere projektbaseret flere gange om året i vores nye læringsmiljøer.
Profiler med erfaring/ undervisningskompetence indenfor PBL og understøttelse af kreative tilgange til læring vil det være et stort plus.
Derfor skal du vælge os
På Ravnholm Skole oplever du:
- En engageret personalegruppe med høj faglighed og stor arbejdsglæde.
- En ledelse, der er tilgængelig og understøttende.
- En arbejdsplads med fokus på udvikling, tværfaglighed og elevinddragelse.
- Inspirerende inde- og udearealer, der inviterer til kreativ og varieret undervisning.
- En åben og aktiv forældrekreds og en velfungerende skolebestyrelse.
- Let adgang fra København – bus 150S kører lige til døren.
På Ravnholm Skole har vi en vision om at skabe en skole, som giver vores elever mod på livet og lyst til at lære mere – en skole, som vi er stolte af, og som vi selv gerne vil komme i hver dag.
Vi er en skole med to afdelinger med ca. 835 elever. Vores fælles skole tager afsæt i en målsætning om variation, autentisitet og involvering, der understøtter fremtidens læringsformer. Vi tror på, at undervisning bliver bedst, når vi lærer af og med hinanden og løbende undersøger, hvordan vi gør en forskel for vores elever.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst og ved ansættelse indhentes børneattest samt referencer.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Ansøgningsfrist; 10. juni 2025 og samtaler afholdes løbende.
Stillingerne er med start den 1. august 2025.
Har du spørgsmål – eller har du lyst til at besøge os og få en rundvisning – så kontakt gerne. Vi viser meget gerne vores skole frem!
For yderligere information, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder for udskolingen: Christina Baagøe Brunkel på tlf. 72 68 48 63.
Har du lyst til at dykke ned i vores spændende univers kan det ske på https://ravnholmskole.aula.dk/, hvor skolen præsenteres.