Data Engineering Consultant hos VIS Performance
Vil du være med til at skabe fundamentet for datadrevne beslutninger?
Hos VIS Performance hjælper vi virksomheder med at bringe data i spil – og som Data Engineering Consultant kommer du til at spille en nøglerolle i at forme de løsninger, der gør det muligt.
Vi arbejder med teknologier som Microsoft Fabric, Azure og Power BI – og udvikler løsninger, der skaber transparens og værdi for både IT og økonomi.
Jobbet som Data Engineering Consultant
Vi leder efter dig, der både har styr på teknikken og forstår forretningen. Dig, der brænder for at omsætte komplekse datakilder til enkle strukturer – og som vil være med til at opbygge de platforme, vores kunder styrer deres forretning ud fra.
Du bliver en del af et erfarent team, hvor der er højt til loftet og kort vej fra idé til implementering. Vi arbejder med ambitiøse kunder, moderne teknologier – og vi har det sjovt undervejs.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med SQL og ETL-værktøjer (SSIS, Data Factory, Fabric el.lign.)
- Er hjemme i datamodellering – f.eks. star schema og dimensionelle modeller
- Har arbejdet med Microsoft SQL Server, Azure eller lignende platforme
- Har kendskab til BI-værktøjer som Power BI og forståelse for dataanalysebehov
- Kommunikerer ubesværet med både udviklere og forretningsbrugere
- Har en videregående uddannelse inden for IT, datalogi, data engineering el.lign.
Det er en fordel, hvis du også har:
- Erfaring med Microsoft Fabric og/eller Dataflows
- Kendskab til DevOps-principper og CI/CD-pipelines
- Interesse for data governance og dokumentation
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Udvikle og optimere dataplatforme og pipelines (ETL/ELT)
- Designe og vedligeholde datamodeller i enterprise data warehouse-miljøer
- Integrere nye kilder fra f.eks. ERP, CRM og HR-systemer
- Arbejde tæt sammen med konsulenter og forretning for at sikre dataløsninger, der skaber reel værdi
- Dokumentere arkitektur og sikre en bæredygtig governance-tilgang
- Være med til at sætte retning for best practice og nye teknologier
En arbejdsplads med muligheder
Hos VIS Performance vægter vi medarbejdertilfredshed og work-life-balance højt. Vi stræber efter at skabe et miljø med både høj faglighed og stærke sociale fællesskaber.
Vi tilbyder:
- Høj medarbejdertilfredshed med en eNPS-score på +67
- Arbejdsplads i Danmarks digitale fyrtårn, AI Innovation House, med attraktiv frokostordning, adgang til fitness og medarbejderservices såsom massage, tøjrens m.m.
- Sociale arrangementer såsom fællesspisning, sommerfest og julefrokost
- Stor frihed under ansvar – i seneste trivselsundersøgelse gav medarbejderne en score på 9,2 ud af 10 for graden af frihed under ansvar
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejdsdage
- Attraktiv lønpakke, sundhedsforsikring, internet og mobiltelefon
Vores kultur og værdier
Vi er stolte af vores innovationskultur og stærke fællesskab. Hos os gælder:
- Vi udvikler medarbejdere både individuelt og i teams
- Vi rummer forskellighed
- Vi arbejder mod fælles mål
- Vi løfter i flok – altid med fokus på kunden
- Vi har et stærkt fagligt miljø
- Vi er ambitiøse og engagerede
Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere?
Vi samarbejder med Right People Group om rekrutteringen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringspartner Mashiah Moltrup-Ryom på mmrscortezvwongcynthia09@rightpeoplegroup.comharris-smith.dksmith.dk eller ansøge direkte via linket.
Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Det siger vores medarbejdere om vores arbejdsplads
”Et spændende felt mellem IT og økonomi. Hos VIS Performance får man en bred berøringsflade, hvilket sætter krav til ens viden inden for både kodning og økonomi.”
”Udvikling gennem sparring. Det åbne kontormiljø og kompetente kolleger gør, at jeg har rig mulighed for sparring og gode råd.”
Om VIS Performance
Hos VIS Performance har vi udviklet vores egen software, der kombinerer Business Intelligence (BI) og Corporate Performance Management (CPM) i ét samlet værktøj. Med write-back funktionalitet kan vores kunder arbejde interaktivt med budgettering, forecasting, rapportering, konsolidering og meget mere – på tværs af deres kildesystemer.
I mere end 29 år har vi hjulpet over 120 kunder i Danmark med at strømline processer, reducere omkostninger og skabe bedre bundlinje.