etjob.dk
Fredensborg kommune Jurist

Deltids Borgerrådgiver - Fredensborg Kommune

Om stillingen
Vi tilbyder en udviklende og meningsfuld stilling, hvor du får mulighed for at gøre en forskel for kommunens borgere. Stillingen er på deltid, 18 timer om ugen.

Borgerrådgivningen er en selvstændig enhed. Derfor vil du referere og rapportere direkte til Byrådet.

Som Borgerrådgiver forventes du at arbejde bredt i kommunen og agere i et felt med mange interessenter: borgere, erhvervsdrivende, byråd samt kommunens mange ansatte på direktions-, ledelses- og medarbejderniveau. Du forventes også at indgå i et fagligt og kollegialt fællesskab med borgerrådgivere i andre kommuner.

Din primære opgave er at være borgernes vejleder, rådgiver og stemme og sikre, at der ydes god og korrekt service over for borgerne. Samtidig skal du rådgive, undervise og vejlede kommunens medarbejdere og ledere for herigennem at udvikle og forbedre borgerbetjeningen og sagsbehandlingen. Du skal rapportere til Byrådet og rådgive om de overordnede linjer.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse og baggrund og erfaring fra en politisk ledet organisation. Du kan være jurist eller socialrådgiver, men også andre uddannelser kan være relevante. Du skal have erfaring med forvaltningsretlige problemstillinger bredt i den kommunale sektor og kendskab til konfliktmægling. Derudover lægger vi vægt på personlige kompetencer, som selvstændighed, integritet, troværdighed og robusthed, og at du arbejder systematisk og struktureret.

Yderligere oplysninger
Ansøgningsfristen er den 2. september 2025, kl. 12.00.
Du søger stillingen via kommunens hjemmeside, www.fredensborg.dk.

Der bliver afholdt 1. samtale den 5. september og evt. 2. samtale den 11. september.
Den nye Borgerrådgiver forventes at tiltræde den 1. november 2025.

Du kan læse mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil, som du finder her: Job- og personprofil

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Kommunaldirektør Mads Toftegaard, tlf. 25 42 18 92
Borgmester Thomas Lykke Pedersen, tlf. 72 56 51 90