Deltids Organist ved Glostrup Sogns Kirker
Du kommer til at blive en del af et organistteam med to andre fuldtidsansatte organister, som tilsammen dækker de kirkelige handlinger samt øvrige aktiviteter som klaverledsagelse til ældrearrangementer, konfirmandundervisningen og lignende. Der vil også være stor mulighed for at udvikle musiklivet i sognet med de to organistkolleger, præster, kirkekulturmedarbejder, børnekorleder og menighedsrådet. Organistteamet dækker ind for hinanden i forhold til fridage, ferier, kurser mv. Også derfor kræver stillingen stor samarbejdsvilje og planlægningskompetencer.
Vi forestiller os, at vores nye organist
- varetager den instrumentelle musikledsagelse ved højmesser, gudstjenester og kirkelige handlinger i fællesskab med vores andre organister ud fra en plan, der udarbejdes i samarbejde med administrationschefen.
- akkompagnerer ved sognearrangementer og sammenkomster, hvor der er behov for musikalsk ledsagelse.
- medvirker i planlægning og gennemførelse af koncerter.
- bidrager til at styrke vores vision for musiklivet i Glostrup Sogn i tæt samarbejde med vores korsangere, øvrige musikere, præster.
Om orglerne i kirkerne
Orglet i Østervangkirken er et Jensen & Thomsen fra 1972; 22 stemmer. I Østervangkirken forefindes endvidere et digitalt øveorgel og et flygel.
Orglet i Glostrup kirke er et Marcussen & Søn fra 1953; 16 stemmer. Orglet i Glostrup Kirke er gennemgribende renoveret i 2024.
Om sognetGlostrup Sogn er en stor arbejdsplads, hvor fleksibilitet og samarbejde på tværs af de mange faggrupper vægtes højt og er en forudsætning for at skabe et inspirerende og motiverende arbejdsmiljø.
I sognet bor 24.866 mennesker, hvoraf 14.246 er medlemmer af folkekirken, pr. 1. januar 2025.
Sognet har Glostrup Kirke fra 1100-tallet og Østervangkirken fra 1970 samt eget begravelsesvæsen med to kirkegårde, krematorium og krematoriekapel. Vi har et tæt samarbejde med sognets plejehjem og hospitaler, hvor vi har et større antal andagter og gudstjenester. Sognet har 7 præster.
Løn og ansættelsesforholdStillingen er på 18-20 timer pr. uge, efter aftale, foreløbig i en midlertidig ansættelse på 6 måneder. Ansættelse sker ved Glostrup Sogns Menighedsråd. Stillingen indeholder skiftende arbejdstider. Du er forpligtet til at medvirke ved højtider i samarbejde med eller på skift med dine kolleger, hvilket også indebærer weekend- og aftenarbejde.
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk
Årslønnen for en kirkemusiker aftales inden for intervallet 315.153 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgår årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.728,00 kr. – 428.588,00 kr. årligt (nutidskroner). Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.255,00 kr. – 70.286,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.
Årslønnen for ansøgere med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.396,00 kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.690,00 kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet. Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt (nutidskroner) 43.528,00 kr.
Ansøgningsfrist, samtaler med prøvespil og kontaktoplysningerYderligere oplysninger om sognet og stillingen kan søges på www.glostrupsogn.dk eller hos administrationschef Hanne Legaard, fisherjessicaalvarezmichaelhale@km.dkburns-jacobs.dklopez.dkgomez.dk.
Menighedsrådet kan oplyse, at vi indhenter straffe- og børneattest forud for ansættelsen, og der vil blive indhentet referencer efter aftale med ansøgeren ved ansættelsen, samt at der vil være 3 måneders prøvetid.
Ansøgning med bilag og referencer sendes pr. e-mail til 7147fortroligchristopherlopezcourtney02wcook@wallace.dkarcher-howell.dkavery.dksogn.dk senest onsdag d. 27. august 2025 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler med prøvespil ultimo august eller primo september.