Deltids Pædagog til Autistisk Dreng i Kongens Lyngby - Leute
Brænder du for at arbejde 1:1 og har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, kan dette job være noget for dig.
Til en dreng på 14 år som er bosiddende i Kongens Lyngby, søger vi dig der har erfaring med at arbejde med børn / unge med autisme.
Du er tålmodig, tillidsvækkende og god til at skabe trygge og rolige rammer omkring dig.
Du har erfaring med at arbejde med struktur og forudsigelighed.
Familiens hjem er din arbejdsplads og herfra planlægger du dagen ud fra drengens behov og interesser. I kan for eksempel lege med biler, lave fysiske aktiviteter eller spille spil.
Arbejdstider:
9 timer om ugen.
Dage og tidspunkter aftales nærmere med familien.
Om dig:
- Du er uddannet pædagog, lærer eller lignende.
- Du skal have erfaring med at arbejde med børn med særlige behov.
- Du har erfaring med autisme.
- Du er selvstændig, rolig og tålmodig.
- Du skal være stabil og kan se dig selv have dette job i længere tid, så der skabes en relation til drengen og hans familie.
Leute tilbyder:
- Leutes familiekoordinator, der kender familien og opgaven, sikrer dig en god opstart. Du kan altid henvende dig til denne under ansættelsen.
- Vi tilbyder faglig sparring/supervision med en pædagogisk konsulent ansat i Leute.
- Du har mulighed for forskellige opgaver hos flere familier, hvis du ønsker det.
Synes du, det lyder som en opgave for dig, så send en ansøgning og dit CV via linket "opret ansøgning".
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme, da vi søger en til opstart hurtigst muligt.
Stillingsopslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen eller om at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på jessicamoralesnathan76jobkristenswanson@leute.dksalazar.dksalazar.dk.
Om Leute
Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov. Enten fordi de har et fysisk eller psykisk handicap eller fordi deres livsvilkår er mere udsatte, sårbare eller belastede end de vilkår som gennemsnittet i Danmark vokser op under.