Deltids Salgskonsulent hos DM - Medlemshvervning
Holder du sabbatår, eller har du orlov fra studiet, og er du på jagt efter et job med gode kollegaer, spændende og meningsfulde arbejdsopgaver og ikke mindst god løn? Så bliv en del af vores team!
"Vores team er præget af en stærk faglig udvikling, gode rammer og kollegaer, der støtter hinanden. Hos os er der også tid og plads til meningsfulde samtaler og vidensdeling i løbet af arbejdsdagen,” siger Teamchef Kris Hovgaard.
Efter mange slidsomme år på skolebænken er du måske klar til at holde et sabbatår (eller noget orlov fra studiet), hvor du både sigter efter en solid løn, gode kollegaer og tid nok til at gøre alle de ting, som du ikke kunne, mens du studerede.
Du får det hele og mere til som konsulent i DM’s medlemscenter.
Vi søger lige nu en engageret og velformuleret kollega, som vil være med til at hverve nye medlemmer samt øge tilfredsheden og loyaliteten hos vores eksisterende medlemmer.
Dine opgaver – medlemshvervning og fastholdelse
”Det kan være krævende at være på telefonen, men i vores team inspirerer vi hinanden konstant, f.eks. ved at lytte på hinandens samtaler og dele erfaringer. Og ofte er medlemmerne glade for at tale med os, fordi vi kan tilbyde noget, der gavner dem,” fortæller Kris.
Din opgaver vil blandt andet inkludere:
- medlemshvervning og markedsføring, heriblandt salg af medlemskaber
- loyalitetsopkald til nye medlemmer
- understøttelse og deltagelse i udviklingen af nye medlemskampagner
Holdspiller med stærke talegaver, der også kan lytte
Det forventer vi af dig
- at du er en holdspiller med vindermentalitet, som støtter teamet i at nå fastlagte KPI’er
- at du har talegaverne i orden
- at du har en veludviklet empati og er god til at lytte
- at du kan arbejde 32 timer om ugen.
Det tilbyder vi dig
Der er mange gode argumenter for at arbejde i medlemscenteret hos DM. Du får f.eks.:
- muligheden for at arbejde med salg, markedsføring og kommunikation
- intensiv træning, som giver kompetencer inden for salg, markedsføring, kommunikation og retorik
- at blive en del af et større team af både studerende og mere erfarne konsulenter, som har det fantastisk sammen
- en arbejdsplads med et godt sammenhold, hvor der er plads til fredagsøl eller en kop te (alt efter temperament)
- god kantineordning
Vilkår
Du får en arbejdsplads centralt beliggende på Frederiksberg med ca. 175 medarbejdere. Teamet består i dag af ca. 20 kollegaer, og er en del af vores kommunikation- og marketingafdeling.
Arbejdstiden er på 32 timer ugentligt og er som udgangspunkt placeret mellem 8.30 – 15.30.
Du får gode løn- og ansættelsesvilkår efter intern HK-overenskomst.
Din løn vil ligge på 31.023 kr. inkl. pension om måneden for 32 timer om ugen (lønnen udvikler sig efter intern HK-overenskomst).
Stillingen er tidsbegrænset og vil strække sig til 12 måneder. Der kan efterfølgende være mulighed for forlængelse.
Vil du vide mere om stillingen?...
… så kontakt Teamchef Kris Hovgaard på 61 78 09 86 eller khfweeksfrankrogersjeffreytommybecker@dm.dkwilson-peterson.dkbenton.dkroberts-griffin.dk.
Er du nysgerrig på forholdene som ansat i DM? Så kan du kontakte tillidsrepræsentant Sidse Rølle Jakobsen på 38 15 66 52 eller alawsonlindamosleyprothsrj@dm.dkmartinez-watson.dknguyen.dk.
Ansøgning
Send dit CV og en kort ansøgning på nedenstående link senest d.24.august.
DM opfatter mangfoldighed som et aktiv. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, funktionsnedsættelse, religion eller alder.
For at være med til at sikre en retfærdig rekrutteringsproces og minimere bias, bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV eller ansøgning. Vi vil også bede dig om ikke at notere din alder eller fødselsdato.
Om DM
DM er en fagforening med mere end 80.000 medlemmer på det akademiske arbejdsmarked. DM arbejder for et samfund, der muliggør et bæredygtigt arbejdsliv, og for at sikre de bedste løn- og arbejdsvilkår og et stærkt fagligt handlerum for medlemmerne.