etjob.dk
Bornholm kommune Brandmand

Deltidsholdleder ved Beredskabsstyrelsen - Distrikt Allinge

Har du lyst til at hjælpe borgerne i tilfælde af ulykker og uheld? -Så er jobbet som deltidsholdleder måske noget for dig.

Om os:

Beredskabsstyrelsen driver, i samarbejde med Bornholms brandvæsen, brandstationen i Allinge. Alle brandfolk i Allinge er på deltid og biddrager derfor til brandstationen ved siden af deres primære erhverv.

Vi er en blandet flok, både på alder, køn og anciennitet. I øjeblikket er vi omkring 15 brandfolk – derfor mangler vi et par gode kollegaer mere!

Omkring 50-70 gange om året bliver vi tilkaldt til akutte opgaver. Vi løser en bred vifte af opgaver: Lige fra bygningsbrande og færdselsuheld til miljøuheld og drukneulykker.
Her søger vi holdledere, som kan lede vores brandfolk under akutte og ikke akutte opgaver.

Om stillingen:

Som deltidsholdleder får du et ansvarsfuldt job hvor du får mulighed for, at hjælpe andre og være med til at gøre en forskel.

Du vil møde udfordringer og du skal være parat til at tackle vanskelige situationer, men samtidig vil du være med til at sikre borgerne en tryg hverdag.

Vi søger holdledere der ønsker at indgå i vagtturnussen. Vagterne fordeles som udgangspunkt ligeligt for ca. 3 måneder af gangen. Du alarmeres via pager og skal kunne møde på brandstationen således, at udrykningskøretøjerne er kørt fra stationen senest 5 minutter efter alarmeringen. Når du ikke har holdledervagten, indgår du i puljen af brandfolk, der kører med på indsats.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Deltage som holdleder ved udrykninger.
  • Deltage i reetablering og klargøring af køretøjer efter udrykninger.
  • Deltage i obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse.
  • Såfremt du har kompetencerne: Undervise brandfolk i deres vedligeholdelsesuddannelse.
  • I nødvendigt omfang, deltage i møder og andre aktiviteter vedrørende beredskabet i distrikt Allinge.

Om dig:

  • Du har bestået funktionsuddannelse indsats og har vedligeholdt uddannelsen jf. gældende regler.
  • Du har bestået holdlederuddannelse indsats og har vedligeholdt uddannelsen jf. gældende regler.
  • Det er en fordel hvis du har kørekort til kategori C.
  • Det er en fordel hvis du har instruktørforudsætninger, eksempelvis voksenpædagogiks grunduddannelse.
  • Du er i almindelig fysisk form og lider ikke af højdeskræk eller klaustrofobi.

Du skal endvidere have bopæl og/eller arbejdsplads inden for et geografisk område, som muliggør, at du kan møde på brandstationen i Allinge (rønnevej 5C, 3770 Allinge) og afgå med udrykningsvagten senest 5 minutter efter alarmering.

Du er fleksibel og god til at samarbejde – både med ledelse og med kolleger.

  • Såfremt du ikke har vedligeholdt din funktionsuddannelse indsats, skal du være indstillet på at gennemføre et kortere kompetenceafklaringsforløb inden du kan deltage ved udrykninger som brandmand.
  • Såfremt du ikke har vedligeholdt din holdlederuddannelse, skal du være indstillet på at gennemføre et kortere kompetenceafklaringsforløb inden du kan deltage ved udrykninger som holdleder.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelsen sker på individuel kontrakt, hvor løn forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Arbejdsstedet er i Allinge.

Du vil være omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning

Du er velkommen til at kontakte en af vores stationsledere hvis du har spørgsmål til stillingen:

Julie Christensen på telefon 22 66 95 50 eller mail joshua52brs-jlcxwilliswalkerdonna@lewis.dkhenderson-holloway.dkbrs.dkwashington.dk

Tobias Kaminski på telefon 28 43 66 40 eller mail aharrissosaautumnbrs-tfli@brs.dkcardenas.dkdavis-johnson.dkdavis.dk

Har du spørgsmål vedrørende løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Julie Cramer-Palmquist på telefon 3266 5848.

Ansøgningsfristen er den 31. august 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt, efter nærmere aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af beviser. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Beredskabsstyrelsen tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte.

Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner.

Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau.

Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige

baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.brs.dk