Digitaliseringskonsulent hos Mariagerfjord Kommune
Bliv digitaliseringskonsulent i et tværfagligt sekretariat med fokus på børn, uddannelse og arbejdsmarked
Engageret digitaliseringskonsulent med blik for helheder og samarbejde
Synes du, det lyder spændende at have indflydelse på den digitale retning i forbindelse med implementeringen af arbejdsmarkedsreformen? Trives du med at arbejde tæt på kerneopgaven og se resultater i hverdagen? Er du nysgerrig på at sikre, at nye digitale løsninger kommer sikkert i drift? Og er du dygtig til at håndtere opgaver med omhu og professionalisme, og motiveres du af at bidrage til vigtige samfundsområder?
Så er du muligvis lige netop dén, vi leder efter til Sekretariatet for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked. Her bliver du en del af et engageret team med andre konsulenter og masser af sparring at hente både fra kolleger, der sidder med samme type opgaver som dig og konsulenter, der dækker bredt indenfor fagområderne.
På arbejdsmarkedsområdet står vi overfor den største reform nogensinde, hvor der er muligheder for en større digital vej for borgerne, samtidig med, at driften kan effektiviseres blandt andet med hjælp af AI. Her får du en central rolle i forhold til at nørde ned i faglige it-problemstillinger og løsninger, hvilket kræver både god forståelse for IT og dens rolle i vores hverdag og arbejde, samt godt kendskab til hele fagområdet.
Du behøver ikke have en teknisk baggrund, men som vores nye digitaliseringskonsulent vil det blive din fornemmeste opgave at hjælpe fagområderne med at implementere og drifte fagsystemer og digitale løsninger i hverdagen.Målet er at sikre, at nye systemer kommer i brug og skaber værdi ude i de forskellige hjørner af kommunen, samt at drifte, vedligeholde og udvikle systemerne i dagligdagen. Det kræver god projektledelse og god kommunikation – men også vedholdenhed i forhold til at følge op på, om den digitale adfærd kan fremmes eller understøttes yderligere.
Du kan se frem til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker i hele organisationen - fra direktøren til afdelingslederen og medarbejderen i ungecenteret. Vi har en stærk superbruger organisation, som du også kommer til at være med-facilitator på.
Om Sekretariatet Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked
Sekretariatet Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked har kontor i Mariager og Hobro, hvor vi løser en bred vifte af forskellige driftsopgaver og konsulentopgaver inden for fagområderne Dagtilbud og Skole samt Familie, Uddannelse og Arbejdsmarked. Du vil have din daglige gang og dine primære opgaver i sekretariatet i Hobro, men du vil også skulle løse opgaver i samarbejde med sekretariatet i Mariager og andre afdelinger i organisationen.
Vores hverdag er præget af engagement, et højt fagligt niveau og gode samarbejdsrelationer, hvor dialog og medindflydelse vægtes højt. Derudover arbejder vi aktivt med, i fællesskab at skabe en attraktiv arbejdsplads.
Om jobbet:
I Mariagerfjord Kommune er der fokus på digitalisering og på, hvordan digitalisering og ny teknologi kan understøtte kerneopgaven i vores fagområder. Det er vigtigt, at det sker med udgangspunkt i god og professionel understøttelse helt ud i yderste led. Og det er her, du kommer ind i billedet.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Arbejde med implementering af et nyt fagsystem Facit på arbejdsmarkedsområdet.
- Facilitering af netværk på tværs af afdelingerne.
- Sætte dig ind i it-systemer, arbejdsgange og samarbejdsflader på arbejdsmarkedsområdet, så du kan understøtte, at de digitale muligheder bliver benyttet i dagligdagen.
- Superbruger-funktion på forskellige fagsystemer.
- GDPR og it-sikkerhedsopgaver.
- Drift, udvikling og vedligehold af forskellige fagsystemer.
- Håndtering af både udviklings- og implementeringsprojekter.
- Understøtte gode it-arbejdsflow i afdelingerne.
Det er vigtigt, at du er åben over for andre typer af opgaver, da vi som afdeling og team hjælper hinanden, hvor der er brug for det.
Om dig: Kvik konsulent med en åben og nysgerrig tilgang
Det vigtigste for os er, at du er en dygtig projektleder, der med struktur og kommunikation kan styre processer i mål. Ideelt set kommer du med nogen erfaring med projektledelse i praksis, men du kan også være nyuddannet med flair for projektledelse og stor motivation for at udvikle dig inden for feltet. Vi er flere, som du kan sparre med og lære fra, men du skal være klar på at tage ansvar for at sikre fremdriften i dine projekter og opgaver.
Erfaring fra det kommunale er ikke nødvendigt. Det vigtigste er, at du er klar på og nysgerrig efter at sætte dig ind i de forskellige områder i kommunen og forstå deres hverdag og de udfordringer, som de nye IT-løsninger skal hjælpe med at imødekomme.
Konkret forestiller vi os, at du:
- Har minimum 1-3 års erfaring med projektledelse.
- Har digitalt flair samt god teknisk forståelse.
- Teknisk indsigt på konceptniveau er en fordel, men ikke et krav.
- Er nysgerrig – f.eks. på AI-løsninger - og hurtig til at sætte dig ind i nye områder.
- Er en dygtig kommunikatør på flere forskellige niveauer.
- Er serviceminded af natur og motiveres af at hjælpe andre med at lykkes.
- Er struktureret og trives med både udviklings- og driftsopgaver.
Det praktiske:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Wolder på 97 11 34 01/odomjenniferafernandezhwchrdiane52@garcia.dkmariagerfjord.dkmcintosh.dk eller digitaliseringskonsulent Rasmus Lausten Kragh på 97 11 33 77/carlos72seanbrownrasm1@anderson.dkjackson.dkmariagerfjord.dk.
Arbejdssted: Hobro – med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen.
Ansøgningsfrist: Den 4. september 2025 kl. 12:00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 16. september 2025.
Der er tale om en fuldtidsstilling, og ansættelse sker efter gældende overenskomst og med forventet tiltrædelse 1. november 2025. Den endelige lønindplacering sker efter nærmere forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om stillingen og om organisationen i job og personprofilen. (indsæt link til job- og personprofil eller slet forudgående tekst, hvis der ikke er lavet en job- og personprofil til jobbet).
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.