Direktør til Mogensen - Produktion af Garderobeskabe
Vil du stå i spidsen for en veldrevet dansk produktionsvirksomhed med et stærkt brand, høj faglighed og et betydeligt vækstpotentiale? Har du kommerciel erfaring, indsigt i produktion og forhandlersalg, og motiveres du af at skabe resultater gennem markedsudvikling, procesoptimering og ledelse? Her får du reel indflydelse på Mogensens fortsatte succes, så måske kan denne spændende rolle være det næste skridt i din karriere?
Om jobbet
Vi søger en direktør, der både kan drive forretningen og skabe fremdrift i en organisation med et moderne produktionssetup og produkter kendetegnet ved kompromisløs kvalitet og individuelle løsninger skræddersyet til den enkelte kundes behov. Stillingen refererer til bestyrelsen, og du får ansvaret for virksomhedens samlede drift og udvikling, herunder ledelse af ca. 20 medarbejdere samt et tæt samarbejde med både ledergruppe og bestyrelse.
Du bliver omdrejningspunktet i videreudviklingen af virksomhedens position i Danmark og Skandinavien, og du får en vigtig opgave i at optimere processer og bidrage til en stabil og velfungerende produktion i tæt dialog med produktionen.
Dine nøgleopgaver og ansvarsområder vil således bl.a. omfatte:
- ansvar for virksomhedens daglige drift
- videreudvikling af forhandlernetværk og kommercielle aktiviteter på eksisterende og nye markeder
- tæt samarbejde med ledergruppe og bestyrelse om strategisk retning
- styrke produktionens effektivitet gennem løbende procesudvikling
- skabe motivation og engagement gennem tydelig og nærværende ledelse.
Om Mogensen
Mogensen har siden 2003 specialiseret sig i produktion af individuelle garderobeskabe og skydedørsløsninger i høj kvalitet. Med base i Skovlund nær Grindsted kombinerer virksomheden dansk designtradition med moderne produktionsmetoder og avanceret CNC-teknologi.
Produkterne forener æstetik og funktionalitet og er kendetegnet ved en gennemført håndværksmæssig finish og lang holdbarhed. Sortimentet omfatter både klassiske garderobeløsninger, walk-in og specialtilpassede systemer til rumopdeling for både private kunder, virksomheder og institutioner.
Mogensen sælger udelukkende via et landsdækkende forhandlernetværk, som rådgiver kunden fra idé til montering. En effektiv og integreret ordre- og produktionsstyring sikrer høj leveringssikkerhed og fleksible løsninger, der passer præcist til kundens behov. Læs mere om virksomheden her.
Dine faglige og personlige kvalifikationer
Du har en stærk kommerciel baggrund og en solid forståelse for produktion og optimering. Du har erfaring med forhandlersalg og er vant til at drive resultater gennem samarbejde, struktur og synlig ledelse. Måske har du tidligere været salgschef eller leder i en lignende virksomhed, hvor du har arbejdet tæt med både salg og drift.
Vi forestiller os derudover, at du:
- har kommerciel erfaring fra en produktionsvirksomhed inden for møbelindustrien
- har erfaring med forhandlersalg og forståelse for BtB/BtC-rejsen
- kan identificere og realisere kommercielle muligheder på eksisterende og nye markeder
- har erfaring med personaleledelse og formår at skabe resultater gennem involvering, samarbejde og tillid
- kommunikerer tydeligt og motiverende, skriftligt som mundtligt - på både dansk og engelsk.
Kan du se mulighederne, og har du spørgsmål? Så lad os starte dialogen
Har du spørgsmål omkring jobbet og ansættelsesforhold, er du meget velkommen til at kontakte Tonny Lang, Lang Partners, pr. mail: barbara17tljacob13matthewhernandez@white-bell.dkdodson-jones.dkwilliams.dklangpartners.dk eller pr. telefon 60 888 444.
Ansøgning - vi glæder os til at høre fra dig
Hvis dette job har vakt din interesse, så opfordrer vi dig til at uploade dit CV og evt. ansøgning via ANSØG-knappen. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.