etjob.dk
København kommune Kontorelev, administration

DR Koncerthuset Kontorelev - Administrativ Praktikplads

Drømmer du om at arbejde i en levende og dynamisk branche, hvor ingen dage er ens? Er du struktureret, serviceminded og klar til at lære? Så er du måske vores nye kontorelev!

Om stillingen

Vi søger en engageret og nysgerrig kontorelev til DR Koncerthuset, hvor musik, kultur og events er i centrum. Som elev hos os bliver du en vigtig del af holdet, der får hjulene til at køre bag kulisserne. Du vil opleve en spændende hverdag fyldt med alsidige opgaver inden for administration, planlægning og koordinering.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Planlægning

  • Koordinering af bl.a. møder og forplejning

  • Økonomi og afregninger

  • Håndtering af interne og eksterne kundehenvendelser, både på mail, telefon og ved personlig henvendelse

  • Lønregistrering

  • Diverse opgaver i vores Billetkontor

Vi forventer, at du:

  • Er i gang med et relevant uddannelsesforløb.
  • Er struktureret, ansvarsbevidst og trives med et højt aktivitetsniveau
  • Har gode kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
  • Elsker musik og kultur og er klar til at tage fat, hvor der er behov
  • Har flair for IT og kendskab til Microsoft Office-pakken

Vi tilbyder:

  • En unik elevplads i en spændende og kreativ branche
  • Mulighed for at arbejde tæt på live-events og kulturelle arrangementer
  • En fantastisk arbejdsplads med passionerede kolleger og masser af energi
  • Gode ansættelsesvilkår og en hverdag, der aldrig bliver kedelig

Vi forestiller os, at du har følgende baggrund og kompetencer
Du smitter alle med din energi og lyst til at lære nyt. Samtidig er du administrativt stærk, og sætter en ære i at overholde deadlines og aftaler.
Det er vigtigt, at du kan have mange opgaver i gang samtidig uden at miste overblikket eller humøret.

Du skal have lyst til at servicere mange forskellige mennesker og løse mange forskellige opgaver hver dag.
Din dagligdag vil både bestå af faste opgaver og nye opgaver. Intet er for stort eller for småt til, at du hjælper med at få det løst.

Du er dygtig – både til tal og til mundtlig og skriftlig dansk – og du kan lide at kommunikere.
Du har let ved at sætte dig ind i IT-systemer og kan gennemskue, hvordan opgaverne løses på en smart måde.
Du er ikke bange for at holde en stram administrativ snor i processer og systemer.

Vi forventer at du har gennemført EUX og grundforløb eller HHX og er klar til at begynde på hovedforløbet. Uddannelsen varer to år og er en blanding mellem arbejde og skoleforløb.
Du får en elevtid, der giver dig et stort ansvar fra dag et og en erfaring, som ruster dig rigtig godt til din videre karriere.
Vi er selvfølgelig med dig og hjælper og støtter, så du får succes med dine opgaver.
Du får et job i en afdeling, hvor du får lov at have et stort ansvar og prøve kræfter med rigtig mange forskellige opgaver sammen med mange gode kolleger. Vi har en uhøjtidelig tone, vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden.

Det vil vi gerne vide om dig
Når du sender din ansøgning og fortæller om dig selv, vil vi også bede dig svare på disse spørgsmål

· Hvorfor kunne du godt tænke dig at arbejde i DR Koncerthuset?

· Hvad tror du bliver den største udfordring ved at begynde som kontorelev i DR Koncerthuset?

· Hvorfor har du valgt kontoruddannelsen?

· Hvad laver du i din fritid / hvad interesserer du dig for?

Ansøgning og kontakt

Arbejdspladsen er DR Byen i København, og arbejdstiden planlægges fleksibelt.
Ansøgningsfristen er fredag den 12.09.2025. Samtalerne vil finde sted snarest derefter.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Charlotte Hulkvist Larsen på asmithtmackfoxericCMH@dr.dkpreston.dkbriggs-harper.dkle-garcia.dk.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.