etjob.dk
Frederiksberg kommune Vvs-tekniker

Driftsansvarlig ved CBS Ejendomme og Arealer

Hvis du sætter en ære i, at bygninger er velfungerende og flotte, og at du har tid til at lære dem og bygningernes brugere at kende, så prøv at læse lidt videre.

Som en ud de tre driftsansvarlige hos CBS vil du være en del af et motiveret team, der prioriterer at holde vores universitetsbygninger flotte og funktionelle. Vores ca. 140.000 m² store campus består af både ejede og lejede bygninger, hvilket betyder, at du får en alsidig rolle med mange forskellige opgaver og kontaktflader. Dine ”kunder” er bygningernes brugere – fra studerende, undervisere og forskere til administrative medarbejdere – og dit arbejde har en direkte indflydelse på deres hverdag. Vi ønsker at passe godt på vores bygninger og har meget lange perspektiver.

Er du klar til at tage en del af ansvaret for at sikre, at vores universitetsbygninger fungerer optimalt og lever op til både vores egne og brugernes forventninger? Så er du måske den, vi søger!

Dine primære opgaver vil være

  • At forebygge, finde og få udbedret fejl i bygningerne
  • At beskrive og igangsætte opgaver hos leverandører, og kontrollere det udførte
  • At turde udfordre leverandører ift. tilbud, aftaler og tekniske løsninger
  • At indgå i holdet, der har CBS’ rådighedsvagt
  • At hjælpe med at optimere vores bygningsdrift
  • At hjælpe dine CBS-kolleger med faglig sparring

Vi søger dig, der

  • Er uddannet inden for bygningsteknik som fx VVS eller ventilation, gerne med både teoretisk og praktisk erfaring fra branchen
  • Er nysgerrig med en teknisk og professionel tilgang
  • Er god til at kommunikere og trives med kontakt til både brugere og eksterne samarbejdspartnere
  • Har erfaring med CTS/BMS og gerne bruger af DaluxFM
  • Har erfaring med fejlretning på ventilations-, køle- og varmeanlæg
  • Kan agere alene og tage initiativ, men lægger også vægt på et konstruktivt samarbejde med kollegerne
  • Har stor erfaring med ejendomsdrift, gerne fra et komplekst miljø som et andet universitet eller for institutionelle investorer
  • Sætter pris på et uformelt miljø og tænker i løsninger og muligheder
  • Er fysisk mobil og kan klare trapper, teknikrum og en tur på en stige
  • Behersker dansk i tale og skrift og kan kommunikere på engelsk

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt hold, bestående af en bred sammensætning af 15 kolleger med forskellige fagligheder i Afdeling for Ejendomme og Arealer (EDA). Her er mulighed for både professionel og personlig vækst i et rummeligt miljø. Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og gensidig respekt er i centrum. Vi har gode parkeringsforhold, ligger tæt på metroen, og du kan let komme til alle ejendommene.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation. Der er mulighed for forhandling af tillæg.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge og ønskes besat 1. januar 2026.

Arbejdssted
Copenhagen Business School, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfristen er søndag d. 9. november 2025, og samtaler forventes afholdt i uge 47.

Vil du vide mere?
Kontakt bygningschef Peter Elverdam på tlf. 4185 2541, hvis du har spørgsmål til stillingen, arbejdsopgaver eller rammerne for rådighedsvagten.

Sådan søger du
Du søger stillingen via linket ”Søg online”, hvor du vedhæfter:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Eksamenspapirer og eventuel anden relevant dokumentation