etjob.dk
Kalundborg kommune Handicaphjælper

DUOS Lørdags Støttemedhjælper for Familie

Vil du være med til at gøre lørdag formiddag til en god oplevelse for to børn på 7 år og deres mor? Så læs videre her.

Om opgaven
Du bliver en fast støtte for en familie, hvor mor er kørestolsbruger, og hvor begge børn har brug for guidning og ro i overgangen fra hjemmet til deres fritidsaktivitet.

Hver lørdag formiddag følger du med familien ud af huset og hjælper med at få børnene godt afsted.

Din rolle er at skabe ro, overskue praktiske overgange og støtte børnene med tydelighed og nærvær. Der kan indgå personlig pleje, da begge børn bruger ble.

Om dig
Du er rolig, ansvarsfuld og god til at skabe overblik i situationer med skift. Du har erfaring med børn med autisme.

Du behøver ikke en pædagogisk uddannelse, men det er vigtigt, at du har relevant erfaring og trives med en støttende rolle.

Arbejdstid
Stillingen er på 3 timer om ugen.
Du arbejder fast hver lørdag kl. 9.00–12.00.

Vi tilbyder

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

Job ID: 177355