DUOS Lørdags Støttepædagog til Autistisk Pige
Og har du lyst til at bruge nogle lørdagseftermiddage på hyggelige aktiviteter med en pige, der elsker nærvær og kreativt samvær?
Om opgaven
En 14-årig pige venter på dig, der har lyst til at tilbringe tid sammen med hende i rolige, hyggelige rammer. Hun er nysgerrig på verden – især flag og verdenskort – og hun elsker at danse, lave perler og bage. Hun trives bedst med én person ad gangen og nyder fælles aktiviteter, hvor der er plads til hendes interesser og tempo.
Hun har autisme og udviklingshæmning, og det betyder, at hun har brug for lidt ekstra tid til at reagere. Hun har en imponerende hukommelse og kan give intens øjenkontakt, hvilket gør samværet nærværende og meningsfuldt. Det vigtigste er, at du møder hende med ro, tålmodighed og respekt for hendes måde at være i verden på.
Vi leder efter dig, der har lyst til at tilbringe lørdagseftermiddage med hende – hjemme hos hende eller på små ture i nærområdet. Der indgår ikke personlig pleje eller sundhedsfaglige opgaver i stillingen.
Om dig
Vi søger dig, der:
- Er uddannet pædagog og har erfaring med autisme.
- Er rolig, nærværende og kan skabe struktur og tryghed.
- Har lyst til at være kreativ, sanselig og engageret i pigen og hendes interesser.
- Ser det meningsfulde i at opbygge relation gennem små aktiviteter og fælles nærvær.
Arbejdstid
Stillingen er på 3 timer hver lørdag kl. 13.00–16.00
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 176999