DUOS: Pædagogisk Weekend Support for 11-årig Pige
Har du erfaring med følelsesregulering og kan du stå fast med ro og omsorg? En fantasifuld og livlig pige har brug for en tryg voksen, der kan følge hende i hendes energi og interesser – og samtidig hjælpe med at finde ro, når indtrykkene bliver for mange.
Om opgaven
Pigen er 11 år og bor i Holte. Hun er livlig, humoristisk og god til at finde på sjove lege og kreative idéer. Hun er omsorgsfuld, knytter sig nemt til både mennesker og dyr – og har en særlig kærlighed til sin hund Sally, som hun elsker at være sammen med. Hun nyder samvær, snak og nærhed, og er fuld af energi, når hun laver noget, hun holder af – fx dansevideoer, Roblox, kreative projekter eller ture til rideskolen.
Sammen skal I lave noget, der føles rart og roligt – og som ikke overstimulerer. Det kan være små ture ud af huset, som cafébesøg, skovture, creative space eller et smut til zoologisk have. Andre gange kan det give mening at spille spil, hygge med snacks og se et afsnit af Badehotellet på hendes iPad.
Hun tager mange indtryk ind uden filter og kan hurtigt blive overstimuleret, særligt i uforudsigelige eller larmende miljøer. Når det sker, har hun brug for støtte til at finde ro og få reguleret sine følelser.
Din opgave bliver at skabe et trygt og forudsigeligt samvær, hvor hendes initiativ og fantasi kan få plads – men i et tempo og en struktur, der ikke dræner hende. Det kræver, at du kan læse hende, være tydelig og regulerende, og møde hende med både fasthed og varme, også når følelserne fylder meget.
Om dig
Du er uddannet pædagog og har erfaring med børn, der har svært ved at regulere følelser og kan reagere impulsivt eller grænsesøgende. Det vigtigste er, at du kan være tydelig og rolig – også når følelserne fylder meget.
Vi forestiller os, at du:
– Har erfaring med følelsesregulering og konfliktnedtrapning
– Arbejder mentaliserende og er god til at aflæse signaler
– Kan sætte klare grænser på en venlig og vedholdende måde
– Trives i en 1:1-relation, hvor du er den trygge voksne
– Bevarer overblikket i situationer med uro eller stærke reaktioner
Det er en fordel, hvis du har kørekort, da hun helst undgår offentlig transpor
Arbejdstid
Stillingen er på 6 timer hver anden weekend enten lørdag eller søndag i tidsrummet 9.00-15.00. Familien er fleksibel ift. om det bliver i lige eller ulige weekender.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christensen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Job ID: 177205