etjob.dk
Lemvig kommune Produktionsmedarbejder

Dyplakerings Medarbejder hos Dantrafo i Lemvig

Akurat søger på vegne af Dantrafo i Lemvig en ny kollega til produktionen. Der er tale om et job med oplæring og faste rammer – og hvor man gerne må have hænderne godt skruet på.

Dantrafo har produceret transformatorer og viklede emner i mere end 40 år og er en stabil arbejdsplads med styr på processerne og et godt team.

Om jobbet

Du bliver en del af afdelingen for overfladebehandling, hvor du kommer til at arbejde med dyplakering og vakuumimprægnering. Det betyder, at du klargør og behandler forskellige emner, som bagefter skal tørres i ovn. Noget af arbejdet foregår ved, at du hænger emner op i kæder og stativer – det kræver lidt fysisk styrke og en god arbejdskrop, da det kan være noget, man skal bakse lidt med.

Når der er mindre aktivitet i overfladebehandlingen, hjælper du til med andre opgaver i produktionen.

Dine opgaver:

Klargøring af emner til behandling

Hænge emner op

Dyplakering og vakuumimprægnering

Visuel kontrol og kvalitetstjek

Hjælp i andre dele af produktionen ved behov

Vi tilbyder:

Grundig oplæring – erfaring er ikke nødvendigt

Fast arbejdstid og stabile forhold

Gode kolleger og et positivt indstillet arbejdsmiljø

Mulighed for fastansættelse efter 3-4 måneders vikariat

Vi forventer, at du:

Har god fysik og er ikke bange for at tage fat

Møder stabilt og kan arbejde selvstændigt

Er lærenem og har en praktisk tilgang

Er fleksibel og hjælpsom, når der skal løses andre opgaver

Er det noget for dig?

Opret dig via linket og vedhæft din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på 9641 1111.