etjob.dk
København kommune Ekstern lektor, sundhedsvidenskab

Ekstern Lektor i Arbejdsmedicin - Københavns Universitet

Ved Institut for Folkesundhedsvidenskab opslås en 3-årig stilling som ekstern lektor til undervisning i arbejdsmedicin på lægeuddannelsen til besættelse fra 1. december 2025. Undervisningen finder sted på Københavns Universitet eller Campus Køge, som del af kurset Arbejds- og miljømedicin.

Stillingsbeskrivelse

En ekstern lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver, herunder eksamen for medicinstuderende ved undervisningsenheder, der varetager undervisning i kliniske fagområder. Timeantallet varierer fra semester til semester.

Den eksterne lektor skal medvirke til at tilrettelægge og selvstændigt gennemføre undervisning inden for arbejdsmedicin og den gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, klinikundervisning, studenteraktiverende undervisning og udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af eksaminer, samt vejledning af og sparring med kolleger i undervisningsteamet. Stillingen kan omfatte udvikling af fagområdet samt andre opgaver. Den eksterne lektor refererer til delkursusleder Stinna Skaaby og cheflæge Jane Frølund Thomsen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Arbejdsomfang

Ansættelsen sker i henhold til den gældende Aftale om eksterne lektorer og undervisningsassistenter ved universiteter m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet og timeantallet afgøres af delkursuslederen fra semester til semester.

Kvalifikationskrav

Ansættelse som ekstern lektor forudsætter enten:

– Relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller

– Ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet.

Ansættelse forudsætter derudover at vedkommende er ansat som overlæge, afdelingslæge eller 1. reservelæge ved en af de enheder, der varetager undervisningen af lægestuderende i kliniske fag, og at den pågældende er speciallæge i arbejdsmedicin. Desuden skal vedkommende erklæres kvalificeret af det nedsatte bedømmelsesudvalg.

Kvalifikationskravet for den eksterne lektor er lægevidenskabelig kandidateksamen. Ansøgere med specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, dvs. ph.d.-grad eller doktorgrad (eller tilsvarende kvalifikation) foretrækkes. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.

Krav til ansøgningen

Ansøgningen skal indeholde følgende:

Motivation for ansøgning
CV inkl. komplet og nummereret publikationsliste, men IKKE publikationer
Dokumentation for forsknings- og undervisningserfaring – Research and teaching experience form http://ikm.ku.dk/ansat/ansaettelser/ekl_aftale/.

Ansættelsesprocessen

Send ansøgning via linket nedenfor senest d. 30. september 2025. Ansøgninger modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

For mere information kan tages kontakt til delkursusleder Stinna Skaaby, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital (e-mail: vjamesimccalllcolestinna.skaaby@burke.dkadams-edwards.dkburton-waters.dkregionh.dk).

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.