Elektronikfagtekniker - Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Slagelse
Elektronik fagtekniker til værksted Slagelse ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Har du kreative evner og lyst til at blive del af et professionelt og engageret team?
Så har du muligheden for at komme til at gøre en forskel på en spændende arbejdsplads med dygtige kollegaer.
Om os
Værksted Slagelse er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Vi er 90 rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer, analysereparationer og opgraderinger af forsvarets landbasseret materiel. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, Scania, håndvåben og radiomateriel m.m.
Ud over værkstedet i Slagelse har vi også en afdeling på Noret i Korsør, hvor vi primært udfører projektopgaver for forsvaret.
Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.
Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed. Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone. Selvom vi har travlt og kan have mange opgaver i gang, har vi fokus på work-life-balance og kan tilbyde betalt frokostpause, flekstidsordning samt kaffe/the og frugtordning.
Forsvaret har en god personalepolitik, med gode vilkår for medarbejdere i alle aldersgrupper.
Om stillingen
Dine primære opgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparation af mandbåren elektronik og kommunikationsudstyr samt på kommunikationsudstyr, elektriske systemer og komponenter på forsvarets specialkøretøjer – her primært på typerne IKK, EAGLE, PIRANHA, Scania.
I det daglige vil du skulle indgå i samarbejde med værkstedets øvrige medarbejdere.
Om dig
Du har svendebrev som elektronik fagtekniker, elektronikmekaniker, radio-tv-fagtekniker eller lignende.
Om du har lidt eller meget erfaring er ikke afgørende. Men du skal være klar til et job hvor opgaverne spænder bredt.
Du skal være brugerorienteret og kunne føre en konstruktiv dialog med brugerne, for løsningen af en givet opgave. Det forventes at du udfører tildelt arbejde målrettet, med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter. Dette stiller store krav til din selvstændighed, nysgerrighed samt, at du har interessen i at udvikle dine færdigheder i et service- og løsningsorienteret arbejdsmiljø.
Det er er en forudsætning til stillingen at du har kørekort til kategori B og kan opretholde dette under hele din ansættelse. Truckcertifikat være en fordel, men ikke et krav.
Som person er det vigtigt, at du er kvalitetsbevist, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan levere kvalitet i arbejdet til aftalt deadline.
Som person sætter du en ære i høj faglighed, og er god til at samarbejde på mange fronter. Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet og være i besiddelse af gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.
Tempoet på værkstedet er højt, og består af erfarne og engagerede kolleger, som du kan sparre professionelt med. Desuden vil du få mulighed for at komme med løsningsforslag, og i samarbejde med værkstedslederen eller de assisterende værkstedsledere fagligt drøfte, hvordan man bedst muligt dækker brugernes behov.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Slagelse
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Emil Nimand Jørgensen på telefon 4193 8655
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.
Ansøgningsfristen er den 31. august 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.