etjob.dk
Bornholm kommune Elektronikfagteknikerelev

Elektronikfagtekniker Lærling - Forsvaret Vedligeholdelsestjeneste

Kunne du tænke dig en alsidig og spændende uddannelse som elektronikfagteknikerlærling? En uddannelse, hvor du kommer helt tæt på teknologien, lærer at fejlsøge og reparere avancerede systemer og får mulighed for at arbejde med alt fra elektronik til automatisering.

Er du klar til at tage fat og lære nyt? Så er elektronikfagteknikeruddannelsen det rette valg for dig.

Om os:

Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes hovedopgave er at vedligeholde, reparere og modificere Forsvarets materiel samt gennemføre større installations- og renoveringsopgaver.

Derudover skal vi levere vedligeholdelsespersonel til værnenes enheder i forbindelse med deres operative opgaveløsning og beredskaber herhjemme og i udlandet.

Til at løse denne opgave er vi ca. 1700 motiverede civile og militære medarbejdere, som er geografisk fordelt på garnisoner i hele Danmark og indsat sammen med værnenes operative enheder rundt omkring i verden.

Om uddannelsen:

Du skal både på skolebænken og i praktik. Du veksler mellem erhvervsskole og praktik på dit tjenestested, hvor du er i lære som elektronikfagtekniker, og vil tilegne dig de praktiske færdigheder og den faglige kompetence.

Dele af uddannelsen vil kunne ske væk fra det faste uddannelsessted.

Om dig:

Vores forventninger til dig som lærling er, at du har bestået folkeskolens 9./10. klasses afgangsprøve.

Effektivitet og kvalitet er vigtige værdier i Forsvaret, og vi forventer, at du vil arbejde på at tage ansvar og være med til at præge de opgaver, du bliver stillet over for.

Det kræver, at du lægger energi i din uddannelse, og at du er en engageret og initiativrig person, som kan lide at samarbejde med andre.

Det er vigtigt, at du evner at arbejde selvstændigt, og at du har lyst til at arbejde i en moderne virksomhed.

Derudover er det også vigtigt, at du:

  • Har lyst til at arbejde med it, teknik og mekanik

  • Er praktisk anlagt og har lyst til at bruge dine hænder

  • Kan arbejde omhyggeligt og præcist

  • Kan udarbejde dokumentation i forbindelse med dit arbejde

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer. Det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten). Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere.

For dig, som er under 25 år bliver din startløn udregnet på baggrund af eventuel tidligere uddannelse og erfaring, men vil minimum udgøre 12.686,90 kr. pr. måned. Er du fyldt 25 år udgør din løn 21.991,22 kr. pr. måned. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen, under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder SSG Anders Møller på 4172 9224.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen herunder ansættelsesvilkår kan du kontakte, HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på telefon 3266 5913.

Sådan søger du

Søg stillingen ved at klikke på linket og vedhæfte ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. realkompetencevurdering.

Er du 25 år, skal du huske at vedhæfte realkompetencebevis. Hvis ikke du har en realkompetencevurdering, kan du få udarbejdet den på en skole, som udbyder uddannelsen. Hvis du ikke kan nå at få udarbejdet en realkompetencevurdering, kan du tage den med til en eventuel samtale, alternativt kan skolen udarbejde en til en mulig ansættelse.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningsfristen er den 15. oktober 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Vi ønsker at byde dig velkommen den 17. november 2025.